Nudging og gamification skal spare energi i boligforeninger

Maria Louise Bønnelykke

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 19 90.

Hånd drejer på termostat på radiator

Nudging og gamification skal spare energi i boligforeninger

Den beregnede energibesparelse ved renoveringer stemmer ofte ikke overens med beboernes faktiske forbrug. En ny app nudger beboerne til at være opmærksomme på deres energiforbrug gennem et display i dørtelefonen.

Energirenoveringer skal helst resultere i lavere forbrug. Men sådan forholder det sig ikke altid i den virkelig verden, hvor beboerne holder fast i gamle vaner uden at tilpasse sig. Ofte budgetterer boligforeninger med, at renoveringsomkostningerne dækkes af besparelserne på energiregningen. Når den beregnede energibesparelse ender med at være lavere end forventet, må huslejen nødvendigvis stige til stor ærgrelse for beboerne.

Virtuel feedback sparer energikroner
Adfærdsforskning viser, at direkte feedback til beboerne kan sænke energiforbruget med 10 %.

– Feedback og visualisering af data gør beboerne bevidste om deres forbrug. I samarbejde med softwarevirksomheden KeepFocus har vi derfor udviklet KeepFocus Cards, der synliggør forbrugerens el-, vand- og varmeforbrug i et display i dørtelefonen, fortæller Babette Peulicke Slott, energiantropolog på Teknologisk Institut.

Adfærdsændring gennem nudging og gamification
KeepFocus Cards ønsker at ændre beboernes forbrugsvaner gennem nudging og gamification. App’en måler forbrug, fugt og temperatur i lejligheden via intelligente målere og præsenterer data for beboeren i et news feed a la det, vi kender fra Facebook.

– Vi har undersøgt, hvordan helt almindelige mennesker opfatter energi, og hvordan vi kan gøre energiforbrug interessant for dem. Feed’et i KeepFocus Cards består af kort med specifik, konkret information i form af et billede, en graf eller en tekst. Nogle kort er altid synlige, mens andre er baseret på den enkelte brugers adfærd og motivationstype. Projektet trækker på psykologi, antropologi, digital udvikling og ingeniørvidenskab, fortsætter Babette Peulicke Slott.

Beboerinddragelse giver pote
Beboerne er blevet inddraget gennem hele udviklingsforløbet, og indtil videre interagerer omkring 50 % med skærmen ugentligt. Besparelses-tips, vejrudsigter og næste busafgang er nogle af de push-mekanismer app’en benytter for at holde folk til ilden.

– Med KeepFocus Cards får beboerne et værktøj, der gør dem opmærksomme på, at de glemmer at slukke lyset eller har skruet for højt op for radiatoren. De fleste er interesserede i så lav en forbrugsregning som muligt, og det kan app’en hjælpe med, siger Babette Peulicke Slott.

Alle data samlet ét sted
KeepFocus Cards kan desuden indhente og samle data fra alle open source-målere og -sensorer, så boligforening kan samle deres data i én databank. Det betyder bl.a., at varmemesteren får besked, hvis der pludselig opstår en vandskade, eller hvis fugtniveauet stiger ved begyndende skimmelsvamp.

Stort internationalt potentiale
Indtil videre bliver KeepFocus Cards anvendt i danske boligforeninger, mens Tyskland også har fået øjnene op for løsningen. App’en er netop blevet belønnet med en pris fra tyske ZIA, der er en organisation for 37.000 tyske bolig- og ejendomsselskaber. Markedet for energivisualisering har stort potentiale, og der er allerede indgået rammeaftaler for 25.000 lejemål i forbindelse med renoveringer og nybyg.