Ny metode gør det nemmere og billigere at finde PCB i bygninger
En ny metode gør det både nemmere og billigere at kvantificere PCB forurening i bygninger og byggeaffald. Den såkaldte boremelsmetode bliver lige nu testet af Teknologisk Institut i felten. Og resultaterne er lovende.
Teknologisk Institut har netop afsluttet et MUDP-projekt for Miljøstyrelsen, hvor en ny metode til udtagning af prøvemateriale til analyse for PCB indhold er blevet testet. Metoden kaldes boremelsmetoden og gør det enklere og billigere at udtage prøvemateriale fra de tunge bygningsdele i en bygning. Teknologisk Institut er så småt begyndt at anvende metoden parallelt med traditionelle metoder og ifølge centerchef på Teknologisk Institut, Kathrine Birkemark Olesen, ser boremelsmetoden lovende ud.
”Med den nye metode kan vi udtage prøver til PCB analyse væsentligt billigere end ved traditionel udtagning. Metoden er udviklet så prøvetagning kan ske med almindeligt håndværktøj. Samtidig er boremelsmetoden mindre destruktiv end den traditionelle metode, hvilket også er en fordel for bygningsejeren hvis bygningen ikke skal rives ned, men ’blot’ renoveres”, siger Kathrine Birkemark Olesen.
I dag er prøvetagning af materiale til PCB-analyse i fx beton eller mursten forbundet med større destruktive indgreb fx ved udmejsling, eller ved udtagelse af en borekerne. Virksomheden G. Tscherning A/S var partner i MUDP-projektet og har bidraget til udvikling af metoden. Administrerende direktør i G. Tscherning A/S, Søren Refsgaard ser flere fordele i at anvende metoden.
”Boremelsmetoden gør det muligt at udføre en mere præcis og mindre destruktiv prøvetagning med almindeligt håndværktøj, nemlig en slagboremaskine. Derudover kan man tage prøverne fra flere forskellige overflader, for eksempel igennem en lysning. Det betyder, at man også kan få fat i prøvemateriale, hvor pladsforholdene ellers ikke gør det muligt at udtage en borekerne”, siger Søren Refsgaard.
Fra pilotprojekt til praktisk anvendelse
Metoden har vist sig at være robust i dens anvendelsesområde. Seniorspecialist på Teknologisk Institut, Thomas Witterseh, er manden bag udviklingen af boremelsmetoden. Han forklarer.
”Resultaterne indikerer, at det har været muligt at undgå krydskontaminering af prøver udtaget i forskellige dybder i samme hul. Metoden kan derved tilsyneladende benyttes både i situationer, hvor der bores ind gennem overfladen, hvor fugen oprindeligt har været placeret, og i situationer, hvor der bores ind ’fra siden’ i forskellige afstande til den oprindelige fuge”.
Thomas Witterseh fortæller desuden, at selvom boremelsmetoden allerede benyttes, så er det, i MUDP-projektet, første gang, at metoden udvikles, afprøves og dokumenteres systematisk. Han forklarer også, at selvom metoden er rigtig brugbar, så har den en svaghed i forhold til vurdering af materialets homogenitet.
”Metoden er udviklet og afprøvet på emner af beton. Når metoden anvendes in situ på konstruktionsdele, der fortsat sidder i bygningen, kan det være svært at vurdere materialets homogenitet, idet materialet, som prøven udtages fra ikke er visuelt tilgængeligt. Det kan gøre det svært at vurdere om det udtagne prøvemateriale er repræsentativt i forhold til betonens sammensætning. Til gengæld vil det med metoden være enkelt at udtage flere prøver, som kan analyseres som samleprøve, for derved at opnå et repræsentativt resultat”, siger Thomas Witterseh.
Næste skridt for boremelsmetoden er, at den bliver mere udbredt i anvendelse og at få flere erfaringer fra renoverings- og saneringsopgaver. Teknologisk Institut vil derfor gerne høre fra folk med erfaringer med metoden og vil også gerne i kontakt med bygherrer eller kommuner, som ønsker at afprøve metoden i praksis.
Fakta om metoden:
Anvendelse af boremelsmetoden frem for traditionelle prøveudtagninger har en række fordele:
- Mindre destruktive indgreb
- Begrænset beskadigelse af armeringsjern
- Prøver kan udtages fra flere overflader/vinkler
- Også ved snævre pladsforhold kan der ofte udtages prøver
- Ingen kølevand fra udtagning af en borekerne
- Kan udtages med standardværktøj som fx en almindelig slagboremaskine eller lille borehammer
- Der kan laves flere prøver til færre penge
- De små borehuller kan nemt repareres