Ammoniak som motordrivmiddel – udvikling, test og optimering

Rasmus Faurskov Cordtz

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 20 42.

Ammoniak

Ammoniak som motordrivmiddel – udvikling, test og optimering

En af de største udfordringer ved at bruge ammoniak som brændstof i skibsmotorer er, at ammoniak har svært ved at tænde og brænde stabilt sammenlignet med traditionelle brændstoffer som olie og gas. For at løse dette arbejder vi i AFLOAT både med at tilpasse og optimere selve motorens indretning og med at finde det optimale forhold mellem ammoniak og brint i brændstoffet. 

Ved at tilsætte en mindre mængde brint til ammoniakken kan vi opnå en mere stabil og effektiv forbrænding og dermed sikre både bedre motorydelse og lavere emissioner. Samtidig arbejder vi på at minimere udledningen af lattergas (N₂O), som er en potent drivhusgas, der kan dannes under forbrænding af ammoniak – især hvis blandingen eller forbrændingen ikke er optimal. Udfordringen er at styre motor og brændstofblanding så emissionerne holdes nede, uden at gå på kompromis med driftssikkerhed og performance. 

Gennem systematiske test og analyser undersøger vi, hvordan forskellige kombinationer af ammoniak, brint og evt. lidt diesel som tændingshjælp påvirker hele motorens ydelse og miljøpåvirkning – så teknologien kan bruges både til at opgradere eksisterende motorer og til nye grønne skibsmotorer. 

Foreløbige resultater 

Lovende resultater for stabil og ren ammoniakforbrænding 

Vores motortests har vist, at ammoniak – tilsat en mindre mængde brint og med kun lidt pilotbrændstof – kan bruges effektivt i high-speed motorer. Vi kan opnå stabile forbrændingsforhold over et bredt effektområde og med gode virkningsgrader. Testene dokumenterer, at lave emissioner af både NOx, ammoniak og lattergas (N₂O) bedst opnås, når forbrændingen ligger tæt på det støkiometriske område. Det giver et stærkt grundlag for effektiv efterbehandling og viser, at teknologien kan blive et reelt grønt alternativ til dieseldrift.