Coronavirus smitter ikke gennem fødevarer

Nanna Bygvraa Svenningsen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 11 66.

corona rød

Coronavirus smitter ikke gennem fødevarer

Kan man blive smittet med corona fra fødevarer og emballage? DMRI har undersøgt den videnskabelige litteratur vedrørende smitte fra overflader, og her er vores konklusion: Det er meget usandsynligt.

COVID-19 er ikke fødevarebåren
Virussen SARS-CoV-2 (i daglig tale coronavirus), som forårsager COVID-19, betragtes ikke som en fødevarebåren sygdom. Det er dog teoretisk muligt at blive smittet via kontaminerede overflader, og især de kinesiske myndigheder har haft fokus på smittespredning via fødevareemballage. Dette skyldes, at de i flere tilfælde har detekteret SARS-CoV-2 på importerede fødevarer. Både de danske og amerikanske myndigheder afviser dog, at der skulle være beviser for tilfælde af smitte gennem fødevarer eller emballage, og de mener, at sandsynligheden for, at det kan ske, er ekstremt lille.

Laboratorieforsøg har vist, at SARS-CoV-2 kan overleve længe på overflader, især ved lave temperaturer. Ved stuetemperatur (22°C) kan SARS-CoV-2 overleve 4-7 dage, mens den ved 4°C, -20°C og -80°C kan overleve i mere end 3 uger. Dog har det materiale, virus ”sidder på”, en stor betydning for stabiliteten, hvor overlevelsen er meget dårlig på porøse overflader som papir (under 3 timer på papir ved 22°C) men god på hårde overflader som plastik og rustfrit stål (3-7 dage ved 22°C). Luftfugtigheden har også betydning for SARS-CoV-2’s overlevelse, da den overlever længere ved lave luftfugtigheder.    

Usandsynligt at blive smittet via overflader
Når man derimod kigger på verden udenfor laboratoriet, tyder alt på, at sandsynligheden for at blive smittet via overflader er meget lille. I forsøg, hvor man har prøvet at dyrke coronavirus fra overfladeprøver, selv fra corona-afdelinger på sygehuse, er det næsten umuligt at finde infektiøse viruspartikler på overflader (i seks forskellige studier er det lykkedes i prøver taget fra en enkelt stue, dvs. i fem af studierne var succesraten 0%).

Når man hører rapporter om, at der er fundet coronavirus på overflader, er der typisk brugt PCR-metoder, som måler et lille stykke af viruspartiklens RNA. Disse test er enormt følsomme og specifikke, men du kan ikke se på resultatet, om der er tale om infektiøse partikler, og i mange tilfælde vil det man finder, derfor blot være fragmenter fra inaktiverede virus.    

Derfor er det alt i alt ikke sandsynligt, at vi smittes via fødevarer eller fødevareemballagen.

SARS-CoV-2 er følsom for desinfektion
Derudover er SARS-CoV-2 heldigvis følsom overfor mange typer desinfektion. SARS-CoV-2 er, i modsætning til typiske fødevarebårne virus som norovirus og hepatitis A, kappebærende, dvs. den har en fedtholdig kappe yderst. Det betyder, at den er relativ følsom overfor almindelige rengøringsmidler, også de alkoholbaserede som alkohol og isopropanol. Derudover er den også følsom overfor høje doser af UV-C stråling.       

 

Læs endnu mere:

Fødevarestyrelsen.dk: Generelt om coronavirus og fødevarer 

Nature.com: COVID-19 rarely spreads through surfaces. So why are we still deep cleaning? 

USDA COVID-19 Update: USDA, FDA Underscore Current Epidemiologic and Scientific Information Indicating No Transmission of COVID-19 Through Food or Food Packaging