
HARVEST
Med HARVEST-projektet støtter Den Europæiske Forsvarsfond innovation inden for energisystemer til soldater.
HARVEST (Harnessing Adaptive Renewables: Versatile Energy Supply Technology) har til formål at revolutionere energistyringen for militært personel ved at udvikle et let, kropsbåret energisystem med reduceret vægt og forlænget operationel levetid.
Det foreslåede energisystem kombinerer strømproduktion fra kropsvarme, operatørens bevægelse og solstråling. Systemets vægt forventes at blive reduceret markant, samtidig med at dets operationelle varighed forøges. Systemet vil også omfatte afskærmning mod elektromagnetisk interferens (EMI) samt strømstøtte til nanodroner for at øge situationsbevidstheden. HARVEST adresserer presserende udfordringer ved at integrere banebrydende teknologier for at forbedre soldatens autonomi og mindske de logistiske byrder.
HARVEST er en ikke-tematisk, disruptiv forskningsindsats under Den Europæiske Forsvarsfond (EDF), koordineret af Teknologisk Institut (DTI). Projektet samler partnere fra hele Europa for at udvikle en robust, kropsbåren løsning til energihøst og energistyring for forsvarspersonel.
Fokusområder
- Let, kropsbåret energihøstsystem, der kombinerer termisk (kropsvarme), kinetisk (bevægelse) og solbaseret strømproduktion
- Strømforsyning med reduceret vægt og forlænget levetid til udstyr båret af soldater
- Afskærmning mod elektromagnetisk interferens (EMI) integreret i det kropsbårne system
- Strømstøtte til nanodroner for øget situationsbevidsthed
Projektfakta
HARVEST er et projekt under Den Europæiske Forsvarsfond med et maksimalt EU-bidrag på 3.966.843,37 € (engangsbeløb, 100 % EU-finansieret). Det koordineres af Teknologisk Institut (Danmark) sammen med partnerne Fraunhofer IFAM (Tyskland), NFM Technology AS (Norge) og Technische Universiteit Delft (Holland).
Projektperioden er 2025-2028
