Metodiske problemstillinger indenfor mikrobiologi og kemi

Det vigtigste nye output er, at:

I det kemiske laboratorium har der været fokuseret på hjemtagning af viden om metoder til analyse for mikrobielt dannede toksiner. Konkret er det LC-MS/MS- og ELISA-metoderne, der arbejdes med, dels fordi metoderne er anerkendte til formålet, dels fordi de er meget forskellige og derfor dækker forskellige toksiner. Til opretholdelse af akkrediteringen er der gennemført den årlige interne audit. Endelig er der i det løbende arbejde med optimering af eksisterende metoder udviklet, implementeret og valideret en forbedret dataanalyse ved brug af AI. Dette arbejde er endvidere udgivet som en historie i nyhedsbrev udsendt i juni 2025.

Det mikrobiologiske laboratorium har haft besøg af danske og udenlandske leverandører af analyser og udstyr, og der er bl.a. indhentet information om automatiseringsløsninger til laboratorier i form af robotter til dispensering i både flasker, rør og mikrotitter-bakker. NMKL har pr. 20. marts 2025 publiceret en opdateret version af NMKL 71 (Ed. 6, 2025) ”Salmonella. Detection in foods”. Metoden erstatter Ed. 5 fra 1999 og har primært gennemgået redaktionelle opdateringer samt harmonisering med NMKL 187 (”Salmonella. Detection in foods, animal faeces and environmental materials from primary animal production using MSRV”, 2018).

Den næste store aktivitet i projektet er, at

•Der fortsættes med indkøring af matricestandarder til kemiske analyser – en standard baseret på luncheon meat og en standard målrettet hybridprodukter (kød og planter).

•Der fortsættes med indsamling af viden om hurtigmetoder til analyse for patogene mikroorganismer.

•Der igangsættes sammenligningstest af flere forskellige kommercielt tilgængelige kvantitative analyser for Bacillus spp./Bacillus cereus.

Det vigtigste nye output er, at der i det kemiske laboratorium er fremstillet to matricestandarder til kemisk analysearbejde af hhv. kød, kødprodukter og hybridprodukter. Den ene standard er baseret på luncheon-meat og anvendes til klassiske metoder som f.eks. vand, fedt, protein, kollagen og salt. Den anden standard kan anvendes til hybridprodukter indeholdende forskellige grøntsager, frugter, fibre og konserveringsmidler. Desuden er der opdateret metoder til dokumentation for at forbedre sporbarheden til de analyser, som er blevet mere efterspurgte til karakterisering af hybridprodukter i branchesamarbejdsprojekterne.

Det mikrobiologiske laboratorium har i januar deltaget i netværksmøde i en ny (2024) ERFA gruppe ”MikroERFA” om mikrobiologiske analyser og problemstillinger i fødevare-laboratorier. Mødetemaet var ”Automatisering i laboratorier; muligheder og brug af AI” med indlæg fra Jakob Hartvig Stiesmark (Teknologisk Institut) og ”Biosikring, regler og implementering” med indlæg fra Center for Biosikring og Bioberedskab, CBB (3 oplægsholdere). Der blev gennemgået relevante cases om AI, lovkrav mhp. biosikring samt erfaringsudvekslet blandt deltagerne bl.a. om opnåede resultater ved automatiserings- og effektiviseringstiltag i laboratorierne.

Zoonoserapport fra EFSA for 2023 omhandler europæiske fødevare-relaterede sygdomsudbrud i 38 lande. Top 5 mikroorganismer, som var årsag til sygdoms-udbruddene var: 1) Campylobacter, 2) Salmonella, 3) E.coli (STEC), 4) Yersinia enterocolitica, 5) Listeria monocytogenes. Infektioner forårsaget af Listeria monocytogenes (sammen med West Nile virus infektioner) resulterede i de mest alvorlige zoonotiske sygdomme med den højeste procentdel af hospitalsindlæggelser og den højeste dødelighed blandt tilfældene.