Multifunktionsrobotter

Niels Worsøe Hansen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 26 91.

fabrik

Multifunktionsrobotter

 

AP 1 - Ultrahurtigt værktøjsskifts til multifunktionsrobot

 

Formål

Projektet har til formål at udvikle værktøjsskifte til multifunktionsrobotter, som er ultrahurtigt, og dermed understøtter ideen om, at mange funktioner kan samles i en arbejdsstation. Herved minimeres spildtid til transport og fiksering, hvilket igen betyder, at kapaciteten af arbejdsstationen kan optimeres.

Projektstatus 3. kvartal 2020

Det vigtigste nye output er, at analysen i projektet har dokumenteret, at der ikke findes systemer på markedet, der opfylder kravet om hurtigt værktøjsskift. Der findes heller ikke systemer, der kan holde til miljøet på slagterier med daglig rengøring og brug af rengøringsmidler. Systemerne på markedet er primært beregnet til fremstillings- og montageindustrien, og udviklingen har været båret af bilindustrien. De fleste skiftesystemer er langsomme og har fokus på høj præcision, så værktøjerne altid sidder i en veldefineret position, men der findes også systemer, hvor skiftet sker hurtigere – dog på bekostning af præcisionen. De langsomme systemer skifter på ca. 10 sekunder og de hurtige på 5 sekunder. Præcision vurderes ikke at være et afgørende krav i multifunktionsrobotter til slagterier, da det bearbejdede materiale er biologisk og dermed fleksibelt og ikke veldefinerede såsom emner i fremstillingsindustrien.

Analysen viser, at værktøjsskiftet skal ske på under to sekunder for at det ikke reducerer kapaciteten af en multifunktionsrobot eller alternativt, at værktøjsskiftet skal ske, mens robotten flytter sig mellem to arbejdsoperationer.

Den næste store aktivitet i projektet er at gennemføre systematisk idégenerering på i første omgang det mekaniske princip i selve værktøjsskiftet. Næste step i idégenereringen er at arbejde dybere med et mindre antal principper og udarbejde CAD tegninger samt dimensionere skiftesystemet til forskellige størrelser af robotter og dermed den belastning, som robotten udsætter systemet for.

Projektstatus 2. kvartal 2020

Det vigtigste nye output.

Ifølge DMRI’s plan for afvikling af SAF projektporteføljen vil projektets aktiviteter først påbegyndes i andet halvår af 2020.

Den første store aktivitet i projektet er, at undersøge det kommercielle marked for systemer for hurtigt værktøjsskifte og gennemføre projektets analysefase, hvor de overordnede krav for værktøjsskiftet formuleres.

 

 

Projektstatus 1. kvartal 2020

Ifølge DMRI’s plan for afvikling af SAF projektporteføljen vil projektets aktiviteter først påbegyndes i andet halvår af 2020.