Må vi gemme en cookie?

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside, målrette indhold samt statistik. Læs mere om cookies

Nye projekter inden for rengøring og desinfektion

Sofia Karolina Birgitta Wiberg

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 35 14.

Nye projekter inden for rengøring og desinfektion

To nye udviklingsprojekter skal undersøge alternative rengøringsprocedurer med fokus på ændret kemi samt metoder til desinfektion af svært tilgængelige områder.

God rengøring og desinfektion er helt centralt i fødevareproduktioner. Der skal sikres både høj fødevaresikkerhed og lang holdbarhed. Desværre er det også meget omkostningstungt, både i forhold til arbejdstimer, miljøbelastning og ressourceforbrug.

 

Målrettet rengøringskemi

Viden om rengøringskemiers fordele og ulemper spiller ind ved planlægning af rengøring. Det gælder både i forhold til udstyr og overflader samt i vurdering af den samlede miljøbelastning fra rengøringen. I et nystartet projekt skal alternative rengøringsprocedurer undersøges.

Det skal fx afklares om justering i kemi eller metoder kan bruges til at reducere ressourceforbruget, inkl. det samlede vandforbrug – uden at gå på kompromis med rengøringskvaliteten.

Alternative procedurer kan være rengøring med neutral rengøringskemi eller anvendelse af enzymholdige produkter.

 

Desinfektion af svært tilgængelige områder

I dag er skumbaseret desinfektion det primære valg i fødevareindustrien. Men der præsenteres løbende nye, alternative og innovative løsninger til desinfektion af udstyr og lokaler. Den enkelte virksomhed kan have svært ved at skabe overblik over mulighederne, effekterne og de reelle mulige gevinster ved disse metoder.

Med fokus på kritiske, svært tilgængelige områder er målet med ”Desinfektion af svært tilgængelige områder” at evaluere og afprøve alternative løsninger til skumbaserede desinfektionsmetoder. På bagrund af den indsamlede viden er det målet at en kvalitetsansvarlig kan vurdere konkrete teknologier og løsninger.

 

For mere information om projekterne eller vores arbejde med rengøring, desinfektion og kemi kontakt faglig leder Anette Granly Koch (aglk@teknologisk.dk) eller konsulent Sofia Wiberg (skw@teknologisk.dk).