Må vi gemme en cookie?

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside, målrette indhold samt statistik. Læs mere om cookies

Projekt - Batnostic

Kjeld  Nørregaard

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 13 17.

Projekt - Batnostic

Dokument med resultater fra projektet findes her:

BATNOSTIC er et banebrydende projekt, som har udviklet en metode til at vurdere tilstanden af elbilens batteripakke - uden indgreb i elbilens OEM. Især ved køb og salg af en brugt elbil kan et uvildigt estimat af batteriets tilstand være afgørende. Uden at have direkte adgang til batteriet er det vanskeligt at måle f.eks. kapacitet og nærmest umuligt at vurdere degradering.

Efter en forskningsintensiv indsats er der udvalgt og udviklet specielle metoder til diagnosticering af elbilens batteri gennem DC-hurtigladestik under opladning. BATNOSTIC projektet har verificeret, at metoden egner sig til diagnose - i første omgang er følgende biler blevet testet med succes: Nissan Leaf og Nissan eNV200 (ChaDeMo) samt BMW i3 (CCS).

Der er ikke fundet noget konkurrerende produkt, så eneste alternativ til et besøg på et autoriseret værksted, er i dag at køre batteriet i elbilen tomt under meget kontrollerede forhold, hvis man har behov for at vurdere batteriets tilstand.

Resultater af projektet:

  • En helt ny metode til vurdering af elbilens batteri er succesfuld verificeret
  • En metode, som er så gennemarbejdet, at Teknologisk Institut allerede ved projektets afslutning kan tilbyde Batnostic målinger på 2 elbil-typer
  • En metode, som giver viden om tilgængelig kapacitet for batteriet og batteriets tilstand i forhold til bilens alder og kilometertal

BATNOSTIC-metode kombinerer data og forskellige analysemetoder:

  • Måling af batteriets tilstand under DC-opladning med en speciel BATNOSTIC-lader
  • Diverse opsamling af information fra bilen
  • Specialudviklet software til styring af DC-ladning, dataopsaling, analyse og sikker kommunikation
  • Batnostic-databaser med et stort antal referencemålinger fra battericeller og elbiler
  • Batnostic-analyse værktøj, som automatisk håndterer, analyserer og udfører en kompleks multidimensionel sammenligning med forskellige databaser

Batnostic

 

Projektpartnere: Aalborg Universitet, Applus+, FDM, Lithium Balance og Teknologisk Institut.

Projektstart: januar 2016  - forventet projektafslutning: december 2018 (støttet af EUDP)