Projekt - Udvikling af bæredygtige plantebaserede fiskealternativer

Eleonora Miquel Becker

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 10 09.

Projekt - Udvikling af bæredygtige plantebaserede fiskealternativer

- Plantebaseret fisk - PLANTASTISK

Projektstart oktober, 2022. Forventet afslutning september, 2025.

PLANTASTISK vil udvikle bæredygtige plantebaserede fiskealternativer tilpasset forbrugernes behov og dermed være med til at sikre den grønne omstilling.

Projektet vil udvikle innovative ingrediensløsninger målrettet konkurrencedygtige plantebaserede fiskeprodukter, der kan øge dansk omsætning og vidensopbygning. Projektet bygger på nye ideer indenfor proces- og produktudvikling med fokus på tekstur, smag, udseende og næringsværdi. Ideerne er forbundet med tekniske og forretningsmæssige risici som mindskes med et stærkt udviklingssamarbejde på tværs af værdikæden. De deltagende virksomheder er A. Espersen, KMC, Dansk Tang og 4Betterlife, der sammen med Teknologisk Institut vil optimere processer og udvikle innovative ingrediensløsninger til helt nye plantebaserede hvidfiskeprodukter.

Projektets mål er at give forbrugerne et nemmere valg af grønne fødevarer og øge produktvariationen til en sund livsstil. Samtidig sørger projektet for en bedre ressourceudnyttelse, en reduktion af CO2e og er miljøbevidst ved at imødekomme overfiskeri.

Mål for projektet

  • at udvikle nye ingrediensløsninger og optimere processer tilpasset plantebaserede hvide fiskeprodukter,
  • at skabe et helt nyt konkurrencedygtigt produkt, som endnu ikke ses på det globale marked.
  • at bidrage til at øge dansk omsætning og vidensopbygning for produktion af nye bæredygtige ingredienser
  • at bidrage til den grønne omstilling ved at opnå bedste kvalitet med fokus på klimadygtighed, næringsværdien, farve, smag, tekstur og mundfølelse.
  • at hjælpe forbrugere til en sundere livsstil ved at stille flere alternativer til rådighed.

Deltagere

  • A. Espersen, Kontaktperson: Mette Bendix Nielsen
  • KMC, Kontaktperson: Line Bach Christensen
  • Dansk Tang, Kontaktperson: Claus Weber
  • 4BetterLife, Kontaktperson: Johanne Jelnes
  • Teknologisk Institut, Eleonora Miquel Becker (projektleder), Karin Loft Eybye