Validering af Clostridium botulinum-modellen
Projektets formål er at validere botulinummodellens prædiktioner (DMRI Predict) med udvalgte C. botulinum stammer samt validering af, om modellen kan anvendes til vakuumpakkede produkter.
Målet nås ved at gennemføre challengetests med en cocktail af udvalgte C. botulinum stammer, hvor der gennemføres relevante analyser samt ved test af vækst i vakuumpakkede produkter.
Projektet er støttet af Svineafgiftsfonden og igangsat 1. januar 2025 og forventes afsluttet 31. december 2027.
De forventede direkte resultater vil foreligge i forlængelse af, at de pågældende aktiviteter er gennemført, opgjort og klargjort til offentliggørelse.
Resultaterne offentliggøres på Teknologisk Instituts hjemmeside: Notater og artikler offentliggøres løbende og en slutrapport vil foreligge efter projektets afslutning.
Hvert kvartal offentliggøres en kort status på projekthjemmesiden på Teknologisk Instituts hjemmeside.
Resultaterne stilles gratis til rådighed for alle virksomheder, der er aktive i den pågældende sektor eller delsektor.