VIBES: AI-løsninger skal måle biodiversiteten i rewilding og regenerativt landbrug
Projektperiode: 1. januar 2026 - 30. oktober 2028
Støttet af 15. Juni Fonden
Projektet dokumenterer, om automatiseret overvågning med sensorer og kunstig intelligens kan bruges til at måle effekten af rewilding og regenerativt landbrug i danske landskaber.
Rewilding, hvor naturen får lov til at genoprette sig selv med minimal menneskelig indgriben, er blevet et populært redskab til at styrke biodiversiteten. Formålet er at skabe robuste økosystemer, hvor naturlige processer får lov til at udfolde sig, og hvor truede arter får bedre levevilkår. Tilsvarende arbejder regenerativt landbrug med metoder, der skal forbedre jordsundheden og skabe levesteder for insekter, fugle og andre dyr.
Men hvordan dokumenterer man, om tiltagene virker? Det vil vi finde svar på i projektet VIBES, Validerede Integrerede Biodiversitets Evaluering af Sensorer.
Sikre datakvalitet
Traditionel biodiversitetsovervågning er baseret på fysiske tællinger langs faste ruter - såkaldte transekter - hvor biologer og taksonomiske eksperter går gennem naturen og registrerer arter. Metoden er ressourcekrævende, giver kun et øjebliksbillede og kan ikke skaleres til store arealer eller mange lokaliteter.
– Der er behov for nye metoder, som kan dokumentere effekten af biodiversitetstiltag over tid og på tværs af mange områder. Automatiserede sensorer og AI-baseret artsgenkendelse mangler validering og klare retningslinjer for, hvordan den bedst anvendes, siger Machteld Verzijden, specialist og projektleder ved Teknologisk Institut.
Danmark står over for skærpede krav til natur- og biodiversitetsindsatsen gennem både politiske aftaler og kommende EU-regler, der skal omsættes til konkrete tiltag. Det øger behovet for pålidelige, omkostningseffektive metoder til at dokumentere effekten af natur- og landbrugstiltag.
Tre år med sensorer og kunstig intelligens
VIBES-projektet skal adressere dette videnshul ved at afprøve forskellige sensortyper, herunder lydoptagere og kamerafælder, i seks områder med varierende biodiversitet over en treårig periode. Projektet fokuserer på fugle og natsommerfugle og har tre hovedmål:
- At etablere best practice for automatiseret biodiversitetsovervågning: Hvor mange enheder kræves, hvor længe skal de være i drift, og hvilke sensortyper egner sig til hvilke formål?
- At udvikle en brugervenlig brugerflade i samarbejde med lodsejere, forvaltere og konsulenter, som integrerer data fra forskellige sensorer og gør det nemt at udvinde de nøgletal, brugerne har behov for.
- At sammenligne ydeevnen af forskellige overvågningsenheder, så både kommercielle landbrug og naturprojekter kan vælge de mest omkostningseffektive løsninger uden at gå på kompromis med datakvaliteten.
Visualisering af lydoptagere, der er en af teknologierne, der bruges i projektet.
Brugerne i centrum
En central del af projektet er at involvere slutbrugerne tidligt i processen. Gennem workshops med lodsejere, forvaltere og konsulenter indsamles input til udviklingen af brugerfladen og til, hvordan resultaterne bedst kan understøtte konkrete forvaltningsbeslutninger.
– Vi vil sikre, at løsningen passer ind i de kontekster, hvor den skal bruges – fra kommercielt landbrug til rewildingprojekter. Målet er at skabe et værktøj, der er nemt at bruge og leverer de data, brugerne rent faktisk har brug for, siger Machteld Verzijden.
Partner i projektet
- Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet