Rejsegilde på højteknologisk videncenter i Taastrup

Lars Leopold Hinrichsen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 26 63.

Rejsegilde - DMRI 02042013

Rejsegilde på højteknologisk videncenter i Taastrup

Den 2. april 2013 var der rejsegilde på de bygninger, som fra næste år skal huse Danish Meat Research Institute, DMRI, på Teknologisk Institut i Taastrup.

Det 6.600 kvadratmeter nye byggeri i Taastrup indrettes med kontorer, topmoderne laboratorier, herunder smags- og lugtlaboratorium samt et unikt testcenter til forsøg med fødevarer, først og fremmest kødprodukter. Byggeriet forventes at stå færdig ultimo april 2014, hvorefter DMRI flytter fra Roskilde til Taastrup.

- Vi ser frem til at rykke ind i verdens mest moderne fysiske rammer, hvor vi vil udvikle samlede løsninger til kødindustrien og rådgive både vores danske og udenlandske kunder om kødkvalitet, slagteriteknologi, miljøeffektivitet og fødevaresikkerhed, siger direktør Lars Hinrichsen fra DMRI, Teknologisk Institut.


Byggeriet opførtes oprindeligt af E. Pihl & Søn A.S., og det er skræddersyet til at huse et af verdens største og internationalt førende videncenter inden for forskning og innovation i animalske fødevarer.



Den 21. oktober 2013 overtog entreprenørfirmaet Enemærke & Petersen a/s ansvaret for byggeriet efter Pihls konkurs i oktober 2013. Byggeriet forventes klar til indflytning i april 2014.

Byggeriet opføres i to blokke med kælder, og det forbindes med et atrium med glas- og alufacade. Der bliver også anlagt stier, veje og parkeringspladser, så det forbindes til Teknologisk Instituts eksisterende bygninger.



Arkitektfirmaet C. F. Møller A/S er totalrådgiver, Moe & Brødsgaard A/S er underrådgiver, og bygherrerådgiver er Emcon A/S.

Rejsegilde i Taastrup - DMRI

Yderligere oplysninger: Direktør Lars Hinrichsen, DMRI, Teknologisk Insititut, tlf. 7220 2663.

  • Foto: Teknologisk Institut
  • Arkitekt Anna Maria Indrio, C.F. Møller A/S
  • Adm. direktør Søren Stjernqvist, Teknologisk Institut
  • Lars Hinrichsen, direktør DMRI, Teknologisk Institut.