Må vi gemme en cookie?

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside, målrette indhold samt statistik. Læs mere om cookies

Værd at vide om bioplast

Jørn  Bech

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 16 74.

Majsmark med majskolber, der indeholder vandflasker af bioplast i stedet for majs

Værd at vide om bioplast

I en tid med fokus på bæredygtighed og genanvendelse leder mange forbrugere efter alternativer til plast. Bioplast er et af de alternativer, der vinder frem lige nu. Bliv klogere på, hvad der er op og ned på den plantebaserede plasttype. 

Bioplast er plastmaterialer, der er baseret på biomasse frem for fossile ressourcer som fx olie og naturgas. Majs, roer, sukkerrør, bambus og halm er de mest populære råmaterialer til fremstilling af bioplast. De plantebaserede plasttyper kan bl.a. bruges til fremstilling af emballage, poser, flasker og plantefolier.

Er bioplast CO2-neutralt?
Bioplast er baseret på planter, som optager CO2 fra atmosfæren, når de dyrkes på marken. Når bioplasten sendes til forbrænding, udledes der derfor kun den mængde CO2, som planten optog, da den blev dyrket. I praksis betyder det, at bioplast ikke udleder mere CO2, end planterne har optaget på marken.

Komplekst miljøregnskab
Bioplast kan dog aldrig være fuldstændig CO2-neutralt. Energi til dyrkning af planterne, transport og fremstilling af bioplasten tæller nemlig også med i regnestykket. Med bioplast belastes atmosfæren dog med væsentligt mindre CO2 i forhold til almindelig plast, og mange typer kan genanvendes. For hvert kilo plast vi genanvender, udleder vi typisk 1½ kilo mindre CO2 til atmosfæren.

Bliver bioplast nedbrudt i naturen?
Bioplast kan være bionedbrydeligt, men kan som udgangspunkt ikke nedbrydes i naturen. Efterlades det alligevel i naturen eller i vores vandmiljø, bliver det først nedbrudt efter mange år ligesom traditionel plast gør.

Derfor skal bionedbrydelig bioplast på lige fod med andet bionedbrydelig plast indsamles og sendes til specielle industrielle komposteringsanlæg. Her nedbrydes materialet til vand, CO2 og organisk stof ved hjælp af forhøjet temperatur, fugt og mikroorganismer. Er der ikke adgang til et anlæg, skal den bionedbrydelige plast bortskaffes til forbrænding. Bionedbrydelig plast kan desværre ikke genanvendes.

Hvad skal du vælge: plast eller bioplast?
Hvis du som forbruger har mulighed for at vælge mellem bioplast og almindelig plast, bør du vælge bioplast. Bioplast giver god mening som erstatning for konventionelle plasttyper baseret på jordolie, fordi bioplasten kan genanvendes og indgå i den cirkulære ressourceøkonomi.  Produkter fremstillet helt eller delvist af bioplast er dog typisk lidt dyrere end et tilsvarende produkt af konventionel plast.

Hvilke ulemper er der ved bioplast?
For at fremstille bioplast skal planterne dyrkes på marker, og dem er der i forvejen mangel på. En ulempe ved bioplast er derfor, at de optager plads, der ellers kunne bruges til fødevarer. Et andet problem er, at priserne på fx majs kan stige globalt, hvis plastindustrien begynder at indkøbe store mængder majs til bioplast. Det vil gå ud over befolkningen i lande, hvor majs er en vigtig madvare.

Løsning på vej
Der er heldigvis en løsning på vej. Lige nu bliver der forsket i, hvordan vi kan omdanne bioaffald fra fødevareproduktionen til bioplast. Ved at bruge affald som ressource undgår man at lægge beslag på markerne, så de kan frigøres til dyrkning af mad.

Få rådgivning om genanvendelse af plast
På Teknologisk Institut kan vi hjælpe dig med at overkomme de barrierer, der er i forbindelse med genanvendelse og ressourceoptimering af plast.

Læs mere om vores kompetencer, eller kontakt seniorspecialist Jørn Bech på 7220 1674/jrb@teknologisk.dk