Vi skal have nyt gulv - og hvad så?

Der kan være mange grunde til, at gulvet skal renoveres. Der er samtidig mange muligheder for at en gulvrenovering efterfølgende skaber problemer og derfor er der flere ting, som skal undersøges og overvejes inden man går i gang.

Nye gulve står øverst på ønskesedlen hos mange bygningsejere. Det kan der være mange gode grunde til, hvis man spørger Britt Haker Høegh, som til daglig arbejder på Teknologisk Institut.

- Der kan være mange årsager til at gulvet skal fornyes. Man døjer med fodkulde og overvejer at lave gulvvarme, der er opstået skader på rørføringer under gulvet, som har givet anledning til opfugtning, der forekommer i højere grad end tidligere opstigende grundfugt, man ønsker et mere energirigtigt gulv – med mere varmeisolering eller man ønsker en ny overflade – fx træ i stedet for tæpper. Alle disse ønsker har nogle forudsætninger, og derfor kan man ikke ændre ret meget på gulvet uden først at undersøge, hvordan gulvkonstruktionen er opbygget, fortæller Britt Haker Høegh.

Gulvopbygning skaber opfugtning
Ifølge Britt Haker Høegh, er hovedparten af boligerne i Danmark opført i 1960’erne og 1970’erne, og i langt de fleste af disse huse er gulvet etableret som terrændæk – altså en gulvkonstruktion uden krybekælder eller kælder.

- Terrændæk-konstruktionerne blev ofte udført som et strøgulv på et betonklaplag, og under betonklaplaget var der jord, eller i bedste fald et kapillarbrydende lag, som skulle hindre at grundfugt påvirker gulvkonstruktionen, forklarer Britt Haker Høegh.

Selvom intentionerne har været nok så gode, har utallige undersøgelser vist, at der ofte er opstået problemer med opfugtning i den type gulvkonstruktioner.

- Der er en række årsager til, at der er opstået fugt i gulvene. En af årsagerne er, at materialet under betonlaget ikke har ydet tilstrækkeligt sikkerhed mod opstigende grundfugt - laget har ikke været tilstrækkelig kapillarbrydende. En anden årsag kan være, at rørføringer i strøgulvet har lækket vand på grund af gennemtæring eller at afløbsledninger har haft utætte samlinger, som har afstedkommet udsivning af spildevand – fx under badekar, køkkenvask eller lignende. Det er også muligt, at strøgulvet har været overisoleret, hvilket har været årsag til kondensdannelse under isoleringen, på oversiden af betonlaget. Det kan også være at man tidligere har lagt en ny gulvbelægning direkte ovenpå det gamle oprindelige gulv, hvormed gulvet er blevet tættere og fugtbalancen i gulvet er blevet ændret. Disse typer opfugtninger har medført at der vokser skimmelsvamp i gulvkonstruktionen, og at træstrøer og andet organisk materiale i konstruktionen måske er blevet angrebet af råd og svamp, forklarer Britt Haker Høegh.

Figur 1. Trægulv, hvor opstigende grundfugt har været årsag til at gulvbrædder er nedbrudte.

Kan terrændækket bevares?
Det næste spørgsmål man typisk vil stille sig selv er, om terrændækket – altså det eksisterende betonlag som ligger under strøgulvet, kan bevares. Det vil nemlig betyde både besparelse i omkostninger og tid. Skal betondækket ophugges, kan det betyde, at ydervægge og skillevægge påvirkes og skal afstives eller understøbes.

- Hvis betonlaget skal bevares, skal det sandsynligvis afrenses for skimmel, og da betonpladen kan være opfugtet, skal den sandsynligvis påføres en fugtmembran, enten som en påklæbet/påbrændt bitumenpap, eller en påsmurt membran (epoxy). Endelig er det selvfølgelig afgørende at betonpladen er beliggende i et niveau, så der er plads til at opbygge en god og sikker gulvkonstruktion over betonpladen, siger Britt Haker Høegh.

Figur 2. Utæt vandrør i strøgulv er årsag til opfugtning.

Sikring mod opstigende grundfugt og radon
Hvis betonpladen udskiftes, og det ellers er muligt at foretage den nødvendige udgravning, kan man ifølge Britt Haker Høegh sikre mod opstigende grundfugt ved at indbygge 30-40 cm isolering under den nye armerede betonplade.

Hvis betonpladen derimod bevares, men er fugtpåvirket af opstigende grundfugt, kan det ikke påregnes, at den kan varigt udtørres. Her må man påføre betonpladen en fugtstandsende membran som skal have tæt forbindelse med de vandrette fugtmembraner under ydervægge og skillevægge.

I sidstnævnte tilfælde er det, ifølge Britt Haker Høegh vigtigt, at man ikke kommer til at overisolere gulvet, idet isolering over betonpladen betyder, at overfladetemperaturen på betonpladen sænkes, og der opstår situationer med høj luftfugtighed under isoleringen som kan medføre skimmelvækst. Skimmelvækst her kan påvirke indeklimaet i form af både lugtgener og helbredsgener.

- En anden sikring man skal huske er at sørge for, at der ikke siver Radon op gennem gulvet. Her kan en fugtmembran på oversiden af betonpladen i gulvkonstruktionen samtidig fungere som radonspærre, men det er stadig vigtigt, at membranen er klæbet eller brændt på overfladen, og at samlinger er fuldstændig luft- og fugttætte, siger Britt Haker Høegh.

Bliver betonpladen udskiftet, giver det, med henblik på et lavt radonniveau, mening at overveje at forberede til et radonsug, samtidig med at man etablerer den nye terrændækkonstruktion så tæt - både vand- og lufttæt som muligt.

Figur 3 Opstigende grundfugt har været årsag til angreb af ægte hussvamp i strøgulv og omgivende vægge.

Hvilke krav stiller myndighederne til et nyt gulv?
Når man renoverer, er det som udgangspunkt altid en god ide at tjekke myndighedskrav, så man sørger for at overholde eventuelle krav.

- Når det gælder udskiftning af gulvkonstruktionen, kan der være myndighedskrav. Hvis der er tale om udskiftning af hele gulvbelægningen og underliggende strøer, skal konstruktionen bringes til at opfylde nugældende isoleringskrav – såfremt det er fugtteknisk forsvarligt og økonomisk rentabelt. Samme krav gælder selvfølgelig også, hvis hele terrængulvkonstruktionen udskiftes. Drejer det sig derimod kun om reparation eller udskiftning af enkelte gulvbrædder stilles der ikke krav om at konstruktionen skal bringes op på nugældende isoleringsstandard, siger Frede Fruergaard Møller, og slutter med et godt råd.

- Det kan være en stor fordel at huske, at det altid er en forudsætning, at den valgte løsning er fugtteknisk forsvarlig og byggeteknisk mulig. Og det er altid en god ide at rådføre sig med en kompetent rådgiver med fugtteknisk indsigt og erfaring, på den måde kan man undgå dyre lærepenge og få projektet godt fra start.

Læs mere

• Renovering af strøgulve. Guide fra Videncenter for Energibesparelser i Bygninger 
• Vil du selv lære at renovere strøgulve? 

Vil du vide mere? Kontakt:
Jylland og Fyn med øer: Steen Pallesen tlf. 7220 1647. 
Sjælland: Britt Haker Høegh tlf. 7220 2308.