Må vi gemme en cookie?

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside, målrette indhold samt statistik. Læs mere om cookies

101 år gammelt firma er blevet synonym med innovation

Thor  Bramsen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 28 44.

Ortofon 3d-print

101 år gammelt firma er blevet synonym med innovation

Ortofon A/S er en af verdens ledende producenter af pickups til grammofoner. Virksomheden, der har hovedkontor i Nakskov, har succes med at 3D-printe pickups og er blevet synonym med nye produktionsteknologier inden for lydindustrien. Ved MADE Open Lab i AM-LINE 4.0 projektet delte de ud af deres erfaringer.

”Orto” betyder ”korrekt” og ”fon” betyder ”lyd” på græsk, og Ortofon blev etableret i 1918 for at skabe en korrekt lyd – først ved at synkronisere lyd med billeder i danske biografer. Siden har SMV’en udviklet sig og fremstiller i dag små komponenter såsom pickupper og dele til høreapparats- og medicoindustrien verden over.

Et markant sceneskift
I 2008 besluttede Ortofon sig for at arbejde med at 3D-printe virksomhedens pickups. Ortofon har derfor et årtis erfaring med at få løst tekniske udfordringer for at muliggøre industriel produktion. De nye designmuligheder og historiske forløb var omdrejningspunktet for det oplæg, som deltagerne ved MADE’s Open Lab i AM-LINE 4.0-regi ’Et opgør med myterne for 3D-print i metal’ hørte.

- Ortofon blev synonym for teknologisk udvikling i lydindustrien takket være vores unikke 90-års udgave af pickuppen ’A90’. Vi er engageret i ny teknologi, og som de første i verden introducerede vi 3D-print i metal for at producere pickups. Det lykkes os at skabe en god synergi mellem nye teknologier og en gammel måde at reproducere analog lyd på, forklarede Pawel Wozniak, Prototype & Design Engineer i Ortofon, ved MADE Open Lab.

I videoen herunder kan du høre, hvordan Ortofon fremover vil investere yderligere i produktionsteknologien for at udvikle og forbedre deres produkter yderligere - bl.a. ved at forsøge at implementere 3D-print i bevægelige dele via magnetisme.


Ved eventet søgte danske produktionsvirksomheder sammen med forskere og specialister svar på, hvordan barrierer ved Industriel 3D-print kan overkommes. Viden og uddannelse er afgørende, da nye rapporter viser, at anvendelsen af teknologien vil vokse enormt de næste år.

Bedre kontrol over lyden
Ortofons brug af 3D-print blev realiseret med hjælp fra Teknologisk Institut, der designede delene, og efter tests fandt Ortofon ud af, at det er en givtig teknologi i fremstillingen, da de hurtigere kan producere prototyper og opnå proof-of-concept. Det gav dem bl.a. adgang til det amerikanske marked, hvor de oplevede et boost i salget på op mod 30 procent. 3D-print blev derfor et vigtigt konkurrenceparameter:

- Der var ingen, der producerede pickups på den her måde, før os. Teknologien gjorde os i stand til at kontrollere uønskede vibrationer og dæmpe generende lydfrekvenser fra vinylen. Så det har givet værdi og optimeret vores produkter, sagde Pawel Wozniak.
​​ Lad os hjælpe dig med 3D-print produktionen

I dag har Ortofon integreret 3D-print i produktionen af små serier, og producerer en række produkter med denne fremstillingsmetode.