Brian Lykke Christensen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

P� grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desv�rre ikke modtages i �jeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 20 58.

Blue robotic gripper

3D-print til fødevarekontakt - Få det bedste resultat på Teknologisk Institut

EnglandIn English

Få fuld sporbarhed, større designfrihed og dokumenteret fødevaresikkerhed med 3D-printede komponenter i metal og plast.

3D-print til fødevarekontakt er en fremstillingsmetode, hvor maskindele og produktionsudstyr produceres i godkendte materialer med fuld overensstemmelse med fødevarelovgivningen. Teknologisk Institut råder som de eneste i Danmark over en 3D-printproduktion, der overholder de gældende krav til fødevarekontaktmaterialer med fuld sporbarhed. Vi hjælper fødevareindustrien og maskinbyggere med at udvikle, optimere og producere komponenter, der forener kompleks geometri med kompromisløs hygiejne.

Udfordringen: Høje hygiejnekrav og dyre omstillinger

I fødevareproduktionen udgør mekaniske samlinger, svejsninger og pakninger en konstant risiko for bakterieophobning. Samtidig stiller traditionelle fremstillingsmetoder snævre grænser for designet af ekstruderingsdyser og gribere, og ændringer i produktionslinjen er ofte forbundet med store værktøjsomkostninger og lange leveringstider.

Løsningen: Forenklede konstruktioner og fødevaregodkendte printmaterialer

Heldigvis er der en løsning. Ved at anvende industriel 3D-print kan traditionelt komplekse samlinger reduceres til én samlet komponent. Det fjerner unødige sprækker og samlinger, hvor snavs og bakterier kan samle sig, og giver fuld frihed til at designe indvendige strømningskanaler.

  • Designfrihed - Med indvendige kanaler i emnerne kan man fx designe ekstruderingsdyser til is, chokolade og kager med stor frihed, da dyserne kan laves uden samlinger – og re-designes uden store værktøjsomkostninger.
  • Produktionsfleksibilitet - Det er nemt og billigt at omlægge produktion til sæsonbetonede varianter.
  • Forenklede konstruktioner - Du kan samle en række funktioner og reducere antallet af dele - med færre samlinger reduceres bakterieophobningen.
  • Hurtige udviklingsforløb og korte produktionstider - og dermed hurtigere time-to-market
  • Godkendte fødevarekontaktmaterialer - Fuld sporbarhed og overensstemmelseserklæringer fra Fødevarestyrelsen

Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe dig med?

Teknologisk Institut bistår gennem hele processen - fra det indledende design til den færdige, dokumenterede komponent:

  • Rådgivning om designoptimering til 3D-print (f.eks. integrerede kanaler og samling af flere dele til én)
  • Produktion af fødevarekontaktmaterialer i både plast og metal
  • 3S-overfladebehandling for optimal rengøringsvenlighed og bakteriereduktion
  • Produktion i BlueDP blåt, metal- og røntgendetekterbart nylon
  • Fuld sporbarhed og overensstemmelsesdokumentation gennem hele fremstillingskæden
  • Hurtig prototypefremstilling samt serieproduktion af slutkomponenter

FÅ ET 3D-PRINT PRISESTIMAT

Vi printer i disse godkendte fødevarekontaktmaterialer:

3S-overfladebehandling

3S står for super smooth surface og er en forædlingsproces til 3D-printede nylonemner, som markant forbedrer hygiejneegenskaberne.

Behandlingen forsegler alle overflader, herunder indvendige kanaler, uden at ændre på emnets dimensioner, farve eller styrke:

  • Målt på restbakterier giver 3S en rengøringsvenlighed, der er 12 gange bedre end ubehandlet nylon - på niveau med drejet rustfrit stål.
  • Vandafvisende: Modsat ubehandlet nylon optager 3S-behandlede emner slet ikke vand.
  • Testet og godkendt: Behandlingen er duft- og smagsfri og opfylder de samme overensstemmelseskrav som ubehandlet nylon.

Blåt metal- og røntgendetekterbart nylon

Blå 3D-printede emnerMetaldetektion er et krav fra flere kunder i fødevareindustrien. Derfor har Teknologisk Institut udviklet blåt metal- og røntgendetekterbart nylon - BlueDP - der er accepteret som fødevarekontaktmateriale. Metaldetekterbarheden opnås gennem en forædlingsproces, hvor nylonpulveret blandes op med metal i det helt rette forhold, som gør det muligt at spore de 3D-printede nylondele i metalscannere. BlueDP kan i øvrigt også 3S-behandles, så det får en ekstra glat og mere rengøringsvenlig overflade.

Dokumenteret fødevaresikkerhed og sporbarhed

Når du samarbejder med Teknologisk Institut, er produktionen underlagt dokumenteret kontrol. Vores produktionsfaciliteter sikrer fuld sporbarhed gennem hele værdikæden fra råvarepulver til færdigt emne.

Se Fødevarestyrelsens kontrolrapport for Teknologisk Institut

Fødevaresmiley


 

SE EKSEMPLER PÅ 3D-PRINT TIL FØDEVAREKONTAKT

kødskærer close upMarel - supportelement
Marel kørte et effektivt 3D-print udviklingsforløb sammen med Teknologisk Institut omkring et supportelement til industriel skæring af kød. Hvor produktet tidligere bestod af 40 løse dele, blev det med 3D-print reduceret til én del - det gav færre bakterier og større fødevaresikkerhed.
​ Læs mere


Blå isdyse på glasbordTetra Pak - isdyse
Tetra Pak laver bl.a. systemer til fremstilling af iscreme. Her har man designet en dyse, hvor man kan blande flere farver is og placere dem på produktionslinjen i en række forskellige figurer. Den bliver 3D-printet på Teknologisk Institut.
​ Læs mere



Kagetyller close-upBühler-Meincke - kagetyller
Tidligere blev kagetyller fra Haas-Meincke svejset sammen af flere dele, og det var både kompliceret og tidskrævende. Nu bliver tyllerne 3D-printet på Teknologisk Institut, og ud over designfriheden forenkler det produktionen, da tyllerne kan laves i et stykke, som får en glat og flot overflade.
​ Læs mere

 

Metaldetekterbar laksegriber der holder laksesideMarel - laksesidegriber
Til et fødevareprocesseringsanlæg skulle Marel udvikle en ny griber til håndtering af hele laksesider på 40-50 cm. Derfor kontaktede man Teknologisk Institut for at høre om, om det var muligt at lave 3D-print i den størrelse - det var det heldigvis.
​ Læs mere
 

Kontakt os for en vurdering af jeres komponenter

Skal vi tage en snak om, hvordan I udnytter 3D-print til fødevarekontakt i jeres produktion? Vores fagspecialister sidder klar til at vurdere jeres 3D-filer eller hjælpe med udvikling af nye fødevarekontaktmaterialer.

Ofte stillede spørgsmål om 3D-print til fødevarekontakt

Hvilke materialer må bruges til 3D-print til fødevarekontakt?
Teknologisk Institut anvender fire godkendte materialer til fødevarekontakt: 316L rustfrit stål, Ti6Al4V titanium grade 5, PA12 nylon samt det metaldetekterbare BlueDP nylon.

Hvorfor er 3D-print hygiejnisk fordelagtigt i fødevareindustrien?
Ved at 3D-printe komponenter kan man samle konstruktioner, der tidligere krævede mange enkelte dele, til ét sammenhængende emne. Det minimerer sprækker, samlinger og svejsninger, hvor bakterier typisk kan samle sig.

Hvad er 3S-overfladebehandling?
3S står for ’super smooth surface’ og er en udglattende efterbehandling af nylonemner. Behandlingen gør overfladen 12 gange mere rengøringsvenlig end ubehandlet nylon (målt på restbakterier) og forhindrer materialet i at optage vand.

Kan man spore 3D-printede plastdele i en fødevareproduktion?
Ja. Med materialet BlueDP, som er udviklet af Teknologisk Institut, kan plastdelene spores i konventionelle metal- og røntgenscannere, fordi nylonet er iblandet metalpartikler i et nøje afstemt forhold.

Har Teknologisk Institut kontrolrapport på fødevareområdet?
Ja, Teknologisk Instituts 3D-printproduktion til fødevarekontakt er registreret hos Fødevarestyrelsen og har fuld sporbarhed og offentlig kontrolrapport.