Brian Lykke Christensen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

P� grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desv�rre ikke modtages i �jeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 20 58.

3D-print undervisning i klasselokale

3D-print uddannelse og kurser - Få hjælp til at komme i gang

EnglandIn English

Styrk virksomhedens kompetencer i industriel 3D-print med uvildig undervisning og skræddersyede forløb

Et kursus i 3D-print er et målrettet kompetenceløft, der klæder virksomheder på til at vurdere, implementere og udnytte det fulde potentiale i additive manufacturing (AM). Teknologisk Institut tilbyder både skræddersyede virksomhedskurser og frit tilgængelige online moduler, som dækker hele værdikæden fra design og teknologivalg til økonomi og kvalitetssikring.

Se en oversigt over vores fysiske kurser her

Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe dig med?

Teknologisk Institut rådgiver og underviser ud fra mange års praktisk erfaring med industriel produktion:

  • Skræddersyede virksomhedskurser: Intensive forløb tilpasset jeres specifikke branche, materialer og konstruktionsudfordringer.
  • Indledende produktscreening: Få screenet ét eller flere af virksomhedens eksisterende produkter for at afdække potentialet ved en overgang til AM-fremstilling før kursets start.
  • Teknologiforståelse i dybden: Undervisning i de mest udbredte printprocesser.
  • Design for Additive Manufacturing (DfAM): Lær at konstruere direkte til 3D-print for at minimere vægt, fjerne samlinger og optimere funktioner.
  • Forretningsforståelse og økonomi: Indsigt i business cases, beregning af stykomkostninger og vurdering af on-demand produktion.
  • Kvalitetssikring og standarder: Overblik over verifikation, materialedata og dokumentationskrav i industriel produktion.

Skræddersyet 3D-print kursus til jeres virksomhed

Når flere medarbejdere eller afdelinger skal have fælles fodslag om additive manufacturing, skaber et internt forløb størst værdi. Indholdet fastlægges i tæt dialog med jer, så det matcher jeres teknologiske modenhed og strategiske mål.

Som en integreret del af forløbet screener underviseren fra Teknologisk Institut ét eller flere af jeres fysiske emner. Det giver et konkret afsæt for undervisningen: Medarbejderne arbejder ikke med teoretiske eksempler, men med virksomhedens egne komponenter, tolerancekrav og produktionsomkostninger.

Forløbet ved et virksomhedskursus:

  1. Forventningsafstemning og målsætning: Vi kortlægger deltagernes forudsætninger samt virksomhedens strategiske behov.
  2. Produktscreening: Jeres udvalgte komponenter gennemgås for geometrisk og økonomisk egnethed til 3D-print.
  3. Kursusafholdelse: Undervisning afholdes enten hos jer eller hos Teknologisk Institut med fokus på jeres konkrete cases.
  4. Opsamling og handlingsplan: Deltagerne afslutter forløbet med et klart overblik over næste skridt mod implementering.

Gratis online kurser i 3D-print

Vores onlinekurser giver en 360-graders introduktion til de mest udbredte 3D-print teknologier. Her lærer du bl.a. om printprocesserne, typiske anvendelser af teknologierne, materialetyper, designmæssige muligheder og de forskellige former for efterbehandling.

Derudover er der et introduktionskursus, der giver en overordnet introduktion til 3D-print samt to kurser, der fokuserer på henholdsvis kvalitetssikring og de økonomiske aspekter ved 3D-print.

Alle kurserne ligger på vores YouTube-kanal: