
3D-print uddannelse - Få hjælp til at komme i gang
Brug af 3D-print kan give din virksomhed et produktionsmæssigt løft og skabe nye muligheder for at levere produkter, der matcher dine kunders behov.
Vi tilbyder en række forskellige kurser - både online og fysiske kurser - der klæder din virksomhed på til at benytte 3D-print i produktionen. Du er også velkommen til at kontakte os for et skræddersyet kursusforløb til netop din virksomhed eller organisation.
Se en oversigt over vores fysiske kurser her
Gratis online kurser i 3D-print
Vores onlinekurser giver en 360-graders introduktion til de mest udbredte 3D-print teknologier. Her lærer du bl.a. om printprocesserne, typiske anvendelser af teknologierne, materialetyper, designmæssige muligheder og de forskellige former for efterbehandling.
Derudover er der et introduktionskursus, der giver en overordnet introduktion til 3D-print samt to kurser, der fokuserer på henholdsvis kvalitetssikring og de økonomiske aspekter ved 3D-print.
Alle kurserne ligger på vores YouTube-kanal.
3D-print introkursus
Laser Powder Bed Fusion i plast
Laser Powder Bed Fusion i metal
Directed Energy Deposition - DED
Material Jetting
Vat Photopolymerization
Binder Jetting og Multi Jet Fusion
Fused Deposition Modeling – FDM
Økonomien i 3D-print
Kvalitetssikring af 3D-print
Skræddersyet 3D-print kursus til virksomheden
Er der en større del af virksomheden, som vil have indblik eller undervisning i additive manufacturing (AM), er et skræddersyet AM-kursus muligvis noget for jer. Kursets indhold sammensættes med jer og vil matche jeres behov og interesser. Inden afholdelse vil underviseren screene én eller flere af virksomhedens produkter og give feedback på potentialet ved at overgå til AM-fremstilling.