Cobots hos Carlsberg sparer medarbejdere for nedslidning

Steen Harder Ulrichsen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 29 97.

Cobots hos Carlsberg sparer medarbejdere for nedslidning

I en af Carlsbergs mange tappehaller bliver en verdenskendt, dansk humledrik fyldt på 20 liters plastikfustager ved hjælp af tre cobots. Bryggerigiganten deler her fordele og udfordringer ved at indføre de kollaborative robotter i produktionen.


Sodavand, cider og øl i alle størrelser bevæger sig i rekordfart, når man træder indenfor hos verdens tredjestørste bryggerikoncern. Hos Carlsberg i Fredericia bliver der produceret et væld af velsmagende væsker, og én af disse er den nye generation af fadøl – den såkaldte DraughtMaster, der er udset som arvtager efter de klassiske stålfustager.

Carlsberg sender 500 DraughtMasters – som er 20 liters ølfustager af plastik – gennem tappehallen i timen, og det sker blandt andet ved hjælp af tre cobots.

Carlsberg råder i forvejen over et stort antal pladskrævende, klassiske industrirobotter, men er begyndt også at introducere robotfamiliens lillebror, cobotten, til at aflaste i en række manuelle opgaver, hvor de i kraft af deres størrelse og fleksibilitet passer godt ind.

De første kollaborative robotter blev indkøbt i 2017, og i dag ser Carlsberg især to tydelige fordele ved investeringen.

-

- Det bedste ved de her cobots er, at vi har frigivet vores operatørers tid til at kunne udføre andre opgaver, siger Christina Beier Iversen, der er procesingeniør hos Carlsberg.

- Den anden kæmpe fordel er arbejdsmiljø. Vores operatører skal ikke lave de her gentagende handlinger ved at flytte tappemateriale fra en palle hen til maskinen – og dér vinder man jo rigtig meget ved ikke at have arbejdsskader eller sygdom, som også er en stor omkostning for en virksomhed, tilføjer hun.

Spørger man de folk, som tidligere klarede arbejdet uden cobots, ser man også de mekaniske kolleger som en kærkommen tilføjelse til arbejdsstyrken.

- Robotten laver nogle løft, jeg slipper for at lave, og sparer derfor mig og mine kolleger for nedslidning. Det er primært det. Det koster selvfølgelig også en operatør, men jeg tror ikke, at der er nogen, der har lyst til at lave det, som den robot laver, 24/7, siger Niels Nielsen, som er tappeassistent hos Carlsberg.

-

Robotternes (ensformige) jobbeskrivelse

Hvad hjælper de tre cobots på DraughtMaster-kolonnen så egentlig med?

To af dem samarbejder om at fodre linjen med papkasser. Den ene løfter et bundt papkasser fra pallen over i en holder, hvorefter den anden klipper båndene, der holder dem sammen.

Den tredje cobot løfter utrætteligt fire tappeventiler ad gangen med vakuum op på et transportbånd.

Ensidigt, gentagende arbejde, som operatørerne er glade for, at de ikke længere behøver udføre.

-

Et godt råd

Den største udfordring ved tilføjelsen af cobots har været håndtering af variationer i de materialer, som de kollaborative robotter skulle håndtere.

- Den største udfordring, vi har, er, at de materialer, der kommer til robotten, helst skal stå på samme måde. Nu er det her et tilfælde med pap og bånd rundt om papbundterne – og de skal helst sidde på den samme måde hele tiden, for ellers får vi nogle udfordringer, fortæller Niels Nielsen.

Derfor råder Christina Beier Iversen også til, at man som det første i automationsprocessen får nærstuderet variationsspændet af opgaven fra start til slut. Det involverer en tæt dialog med underleverandører, robotintegratoren og operatørerne på gulvet.

Carlsberg er ikke færdig med cobots, hvis man spørger Christina Beier Iversen.

- En stor del af vores produktion er allerede automatiseret, men vi har stadig manuelle håndteringer, hvor jeg ser et videre potentiale for cobots til at frigive flere ressourcer, siger hun.

Kom videre eller i gang med kollaborative robotter

Teknologisk Institut tilbyder uvildig rådgivning og konkret konceptafprøvning med forskellige kollaborative robotteknologier - inden I investerer for mange penge og for meget tid.


Ønsker du at vide mere om kurser om cobots, så kontakt seniorprojektleder Steen Harder Ulrichsen eller kig nærmere selv:​

Ovenstående interview er udført i regi af projektet Cobot Knowledge Lab, som er finansieret af Industriens Fond. Projektet understøtter den danske fremstillingsindustri og ønsker, at Danmark skal være et foregangsland i forhold til at udnytte de mange konkurrencemæssige fordele, der er ved cobots. 

Vil du gerne blive klogere på cobots og brugen af dem? Så kan du bladre igennem læringerne fra projektet i denne udgivelse.