Bæredygtighed eller madspild

Leder i magasinet Medlemsinformation, oktober 2020

Danmark har fået en ny grøn forskningsstrategi, der skal bidrage til den grønne omstilling. Målsætningen er, at Danmark skal være et grønt foregangsland og forskningen er en del af midlet, hvis vi skal nå de ambitiøse 70% reduktion af drivhusgasser inden 2030. Vores brug og håndtering af plast indtager en nøglerolle i opfyldelsen af målet, men man skal tænke sig om og overveje grundigt hvordan det gøres. Løser man et problem, kan man let skabe et andet lige så stort.

Uddannelses og Forskningsministeriet angiver i den nye, grønne forskningsstrategi, at plastikaffald er den væ-sentligste kilde til Danmarks udledning af CO2 fra forbrænding af affald. Vi kender udmærket problemstillingen. Vi har kendt den i mange år, men har ikke rigtigt fået gjort noget effektivt ved det: Mange plastprodukter er slet ikke designet til at kunne genanvendes eller blive brugt flere gange. Derfor er eneste mulighed forbrænding eller deponering på lossepladsen. Økonomisk er der ingen fordel ved deponering, så løsningen er afbrænding med efterfølgende kraft- og varmeproduktion. Den skæbne overgår også alt det plastaffald som i første omgang er sorteret fra til genanvendelse. Vi ved simpelthen ikke, hvad vi skal bruge det til. Teknologierne til sortering er mangelfulde og den resulterende kvalitet er for dårlig. Alt dette er der intet nyt i – udover, at vi inden 2022 skal genbruge hele 60% af det sorterede plastaffald. Hvordan det skal ske, er en helt anden diskussion. 

Parallelt med dette har Danmark fået en ny mærkedag. Hvert år den 29. september vil være ”Danmarks natio-nale madspildsdag”. Det er samme dag som FN’s første mærkedag med samme formål, ”International Day of Awareness of Food Loss and Waste”. Denne dag skal alle nationalt og internationalt sætte fokus på at mindske spild af mad og rette blikket mod FN’s verdensmål 12.3 om ansvarligt forbrug og produktion, samt at sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer. Her er den globale ambition at nedbringe det globale madspild med 50% inden 2030.

Dette vigtige mål bør alle kunne blive enige om. Madspild er uacceptabelt frås. Man producerer ikke mad blot for at kassere det, når fødevarer er knappe ressourcer andre steder i verden. Det bør alle kunne blive enige om, når det præsenteres så simpelt. Plastindustriens befolkningsundersøgelse fra 2020 er delvist blevet offentliggjort og viser nogle bemærkelsesværdige holdninger hos forbrugerne. 66-81% af forbrugerne fravælger plastemballage, selvom det betyder kortere holdbarhed for maden og dermed er det rimeligt at antage, at madspildet vil forøges. Det er der måske ikke noget nyt i. Forbrugerne har over en længere periode vendt sig mod plast og ser dette som et stort miljøproblem – nogen i så radikal grad, at man foretrækker emballagefri fødevarer, hvilket objektivt er meget svært at forsvare. På den anden side peger forskere og eksperter igen og igen på, at optimal anvendelse af emballage mindsker madspildet og at dette samlet giver den mindste belastning af miljøet.

Teknologisk Instituts undersøgelse af forbrugerne fra 2017 viste tydeligt, at man med information faktisk kan ændre forbrugernes holdninger – se artikel

Kun seks linjers information kan flytte holdningen til om emballagen er godt for miljøet fra 5% til 50%.

Plast og Emballage har været i branchen i mange år og vores hukommelse er ganske god, så bær over med, at vi ser lidt tilbage. I slutningen af 1980’erne startede debatten om emballage og miljøet rigtigt i Danmark. Tyskland havde indført  love og regler som satte fokus på anvendelsen af plastemballage. I den anledning afholdt Teknologisk Institut en stor konference om emballage og miljø, som blev åbnet af daværende og miljøminister Lone Dybkjær. Miljøministeren gav branchen tørt på og sagde, at hun godt var klar over, at emballagen ikke var et stort miljøproblem, men at forbrugerne ikke havde samme holdning. Hun sagde til emballagebranchen, at hvis de skulle fungere i fremtiden, så blev de altså nødt til at informere og ikke stikke hovederne i busken, fordi debatten alligevel ikke ville gå væk af sig selv. Det holder vel stadigvæk.   

Vi mener derfor, at man kan drage den klare konklusion, at vi alle må være mere aktive i vores kommunikation. Det kan være svært i en tid med et noget uoverskueligt mediebillede, hvor forbrugere kan komme til at danne sine egne holdninger baseret på udokumenterede påstande fra influencere, sociale medier og hvad der ellers findes.

Nogle holdninger er muligvis uden for rækkevidde, men det ændrer ikke ved, at emballagebranchen i fælles-skab bør kommunikere populært og med dokumenteret sund fornuft til det store flertal.

 

Online nyhedsmagasin

Vil du modtage nyheder og artikler om plast og emballage i din indbakke? Tilmeld dig vores online nyhedsmagasin her