Batteri - Levetidstests & -vurdering

Anders Christian Solberg Jensen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 12 64.

Batteri til forside

Batteri - Levetidstests & -vurdering

Teknologisk Institut tester batteriers levetid ud fra forskellige driftsmønstre og giver en vurdering af levetid, som er så tæt på virkeligheden som muligt.

Et batteris forventede levetid er angivet i et datablad af batteriproducenten. Men hvad sker der, når virkeligheden sætter ind med f.eks. lave temperaturer eller en hurtigladning? Så kan levetiden være en ganske anden.

Hvorfor er viden om et batteris levetid væsentlig?

Det er ikke ligegyldigt, hvor lang levetid et batteri har. En business case for at anskaffe et batteri til et produkt kan stå eller falde med levetiden. Det er kritisk at skulle udskifte større batterisystemer i utide og mindre produkter med batterier har en garanti at overholde.

I Teknologisk Instituts batterilaboratorier kan vi teste batteriers levetid i forhold til et forventet brugsmønster. På den måde kan vi give en vurdering af levetid, som er tættere på virkeligheden end producentens generelle angivelser. 

Få viden om ideel drift

Derudover vil en levetidstest kunne give viden om, hvordan et batteri driftes bedst muligt og dermed får længst mulig levetid. Dette skyldes, at vi kan teste forskellige driftsmønstre f.eks. flere temperaturer.

Vi tilbyder følgende:

  • Levetidstests og deraf følgende levetidsvurdering
  • Tests i henhold til standard eller specifikke kundeønsker
  • Reducerede tests til sammenligning af forskellige batterier
  • Vurdering af, hvilke driftsforhold der vil give længst mulig levetid
  • Levetidsdata, som et input til Total Cost of Ownership (TCO) beregning
Batteri thumbnail

Fakta om slid på batteri

Slid på battericellerne sker, når battericellerne er i brug (cyklisk levetid) og når de ikke er i brug (kalender levetid). Typisk har temperatur samt op- og afladningsstrømstyrke stor indflydelse på batterilevetiden, men øvrige komponenter i en batteripakke kan også reducere batteripakkens levetid.