Billund BioRefinery: Sporstofanalyse af rådnetanke ramte plet

Lasse Holch Nielsen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 25 66.

Billund BioRefinery

Billund BioRefinery: Sporstofanalyse af rådnetanke ramte plet

Trænger vores rådnetank til en bundtømning? Hvor meget inaktivt materiale er der egentlig i tanken? Kan det betale sig at tømme den nu, eller er det mest rentabelt at vente? Det var nogle af de spørgsmål, Billund BioRefinery stod med, inden Teknologisk Institut foretog en sporstofanalyse.

Bundtømning til en million kroner

Hos Billund BioRefinery var der opbygget en ny rådnetank, og spørgsmålet var, om den gamle skulle tømmes for at opnå optimale driftsbetingelser.

- Det koster i runde tal en million kroner at tømme tanken her plus fire-fem ugers driftsstop – selv ved en effektiv tømningsproces. Derfor har det stor værdi for os at kunne få nogle præcise svar på forhånd, for eksempel hvis det viser sig, at vi i virkeligheden kunne have ventet fem år mere med at tømme tanken, fortæller Peter Jeppesen, der er driftsleder for Energi og Spildevand hos Billund BioRefinery.

Tilsætning af sporstof

For at bestemme tilstanden blev der derfor i samarbejde med Teknologisk Institut tilsat et sporstof og udtaget prøver af udløbsvæsken over en periode svarende til den forventede opholdstid.

Sporstoffet blev valgt til opgaven ud fra overvejelser om miljøbelastning, baggrundskoncentration og pris. Sporstoffet blev tilsat via hygiejniseringstanken, ligesom den regulære tilsætning af materiale til tanken, og tanken kunne forblive i normal drift under hele perioden. Der blev tilsat en mængde sporstof, så den forventede koncentration var en faktor 10 over detektionsgrænsen.

Ved hjælp af prøver kunne både den aktuelle opholdstid og det aktivt udnyttede volumen af rådnetanken bestemmes på Teknologisk Institut – baseret på analyse af driftsoplysningerne fra tanken og koncentrationen af sporstof i løbet af måleperioden.

Resultaterne fra analysen kunne sammenholdes med designparametrene for at tage stilling til, om det kunne betale sig at dræne og tømme rådnetanken.

Volumen reduceret med 19 pct

I måleperioden var den gennemsnitlige væskeudskiftning 101 m³/dag, så den hydrauliske opholdstid blev udregnet til 22,4 dage. Tankens størrelse på 2800 m³ ville teoretisk give en hydraulisk opholdstid på 27,7 dage med samme udskiftningsrate, så tankens aktive volumen blev vurderet til at være reduceret med 19 pct., ligesom den hydrauliske opholdstid var reduceret med 5 dage. Tidspunkterne for prøveudtagning blev prioriteret med henblik på at bestemme det udnyttede volumen og opholdstiden, og vurdering af opblandingstiden var af sekundær interesse.

- Opblandingstiden kunne vi samtidigt afgrænse til at være mindre end én dag, hvilket er positivt for en tank i denne størrelse og fuldt tilstrækkeligt, når opholdstiden er en størrelsesorden højere, forklarer konsulent Lasse Holch Nielsen fra Teknologisk Institut og fortsætter:

- Havde vi valgt en øget frekvens for prøvetagning efter tilsætning af sporstoffet, kunne vi have fastslået opblandingstiden endnu mere nøjagtigt.

Bedre datagrundlag

På baggrund af disse resultater havde man et bedre datagrundlag til beslutningen om, hvorvidt rådnetanken skulle tømmes, og det blev besluttet at gennemføre tømningen for at optimere driftsforholdene.

- Det viste sig, at resultatet i praksis passede ret godt sammen med sporstofanalysen. Sporstofanalysen bekræftede, at rensningen var velbegrundet, og samtidig hjalp den os med at forberede tømningen, konkluderer Peter Jeppesen.

De præcise data i analysen hjælper også med at udregne break-even for det mest optimale tømningstidspunkt ud fra driftskalkulerne for den konkrete rådnetank. Samtidig giver de også en præcis udregning af den faktiske opholdstid for materialet i tanken.

Læs mere om, hvordan en sporstofanalyse kan give et bedre beslutningsgrundlag.