Sporstofanalyse afslører, hvornår det er tid til bundtømning

Martin Rosenørn Eskesen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 14 91.

Tekniker vurderer, om procesanlæg skal bundtømmes

Sporstofanalyse afslører, hvornår det er tid til bundtømning

Hvornår er det på tide at tømme og rense procesanlægget? Er det nu, du skal regne med et længere driftsstop og udgifter til tømning? Eller først om fem år? Det kan du få et kvalificeret svar på med en sporstofanalyse fra Teknologisk Institut.

Bundtømning: et dyrt, men nødvendigt onde

Nu og da er det godt at få renset ud. Det gælder også i et procesanlæg – for eksempel en biogastank, spildevandstank eller rådnetank – der over tid ophober et lag af tørstof og andet uomsætteligt materiale, der nedsætter tankens volumen og omrøring.

Derfor er bundtømning et nødvendigt onde. Imidlertid er det en bekostelig affære, der kan mærkes både på bundlinjen og på driften i form af langvarig nedetid. Det er ikke unormalt, at en bundtømning løber op i en million kroner og fire-fem ugers driftsstop.

For at sikre en optimal og rentabel drift har det derfor stor værdi at vide, hvornår det bedst kan betale sig at iværksætte en bundtømning.

Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe med?

Med en sporstofanalyse fra Teknologisk Institut får du svar på, hvad det aktive volumen er i din tank – og dermed om den trænger til bundtømning. Analysen foretages ved normal drift over en periode på 1-2 HRT (hydraulisk retentionstid). Efterfølgende får du hurtigt svar. Det betyder, at:

  • Du undgår at rense anlægget uden grund
  • Du kan optimere planlægningen af næste bundtømning
  • Du får størst muligt udbytte af din tank
  • Du kan handle på præcise data – frem for kvalificerede gæt

Ud fra analysesvaret sparrer vi gerne med dig efter behov og tilbyder yderligere rådgivning. Vi kan for eksempel foretage konsekvensberegninger, der letter den fremtidige planlægning, eller foretage en løbende monitorering af anlæggets volumen.

Sådan foregår en sporstofanalyse

At foretage en sporstofanalyse er en relativt enkel manøvre, der ikke griber ind i den daglige drift. Vi planlægger det hele i samarbejde med dig – og typisk foregår det på denne måde:

  1. Teknologisk Institut leverer et sporstof, som tilsættes tanken (enten af dig eller os)
  2. Du tager prøver fra udløbet på aftalte tidspunkter – hen over få dage eller op til en måneds tid
  3. Når alle prøver er taget, sendes de til Teknologisk Institut
  4. Vi analyserer prøverne, og du får svar efter 2-4 uger.

Få et uforpligtende tilbud

Ønsker du at vide mere om, hvordan en sporstofanalyse kan hjælpe dig til bedre planlægning af den næste bundtømning, er du velkommen til at kontakte os og få et uforpligtende tilbud.

Læs også mere om, hvordan en sporstofanalyse hjalp Billund BioRefinery til at vurdere, om deres rådnetank skulle bundtømmes.