.png)
Cirkulær Forretning - realisering af cirkulære løsninger - Projektets mål og fokus
Vælg side
Herunder kan du læse om formål, fokus og baggrund for projektet Cirkulær Forretning - realisering af cirkulære løsninger.
Danske produktionsvirksomheder står overfor en væsentlig udfordring med at gøre deres produktion mere cirkulær. Vi tilbyder skræddersyet rådgivning og støtte til udvikling samt implementering af cirkulære løsninger tilpasset den enkelte virksomheds behov.
Projektet ”Cirkulær Forretning” skal hjælpe og understøtte SMV’er med netop at udvikle og implementere cirkulære løsninger i deres forretning. Det sker ved at tilbyde dem teknisk samt forretningsmæssig og udviklingsmæssig ekspertise til at udvikle og implementere cirkularitet i produktionen.
Projektets centrale fokusområder
- Modne virksomheder bringes helt frem til implementering: Virksomheder, der har arbejdet med cirkulære løsninger, men mangler de sidste skridt til fuld implementering, får målrettet støtte til at realisere deres initiativer.
- Forbedret adgang og lettere implementering for nye virksomheder: Vi tilbyder målrettet vejledning, der gør det lettere for virksomheder at skifte til cirkulære forretningsmodeller.
- Forankring af cirkulære konkurrencefordele: Vores projekt hjælper virksomheder med at indarbejde cirkulære løsninger i deres strategier, hvilket kan give langtidsholdbare konkurrencefordele.
Cirkulær forretning rykker danske virksomheder helt frem til implementeringen af cirkulære produkter
Hvorfor skal cirkulariteten øges i danske virksomheder?
Ifølge Circle Economy's Circularity Gap Report er kun 4% af Danmarks økonomi cirkulær, hvilket indikerer et stort mulighedsrum for vækst i cirkularitet. Der er altså et akut behov for, at danske virksomheder retter deres cirkulære indsatser mod mere effektfulde recirkuleringsstrategier, der fremmer ressourceeffektiviteten i den danske industri.
Cirkulære løsninger i praksis
Projektets omdrejningspunkt er produktet, herunder materialevalg, produktdesign, produktionsproces og samspil i en værdikæde. For den enkelte virksomhed og det enkelte produkt kan nøglen til mere cirkularitet – men også udfordringerne – ligge inden for et eller flere af disse områder. Cirkulær Forretning skal således grundlæggende sikre, at danske produktionsvirksomheder er i stand til at implementere konkrete cirkulære løsninger i deres fremstilling af produkter.
Forskning og international viden i spil
Vi anvender international forskning, som forbedrer løsningerne, vi tilbyder, med velafprøvede metoder tilpasset små og mellemstore danske virksomheder. Det betyder, at vi kan tilbyde virksomheder løsninger, der er afprøvet globalt, men tilpasset de danske forhold for små og mellemstore virksomheder.
Bygger på anerkendt platform
Deltagelse i projektet giver adgang til forskningsbaserede værktøjer fra den anerkendte Ready2Loop-platform til at facilitere jeres omstilling til cirkularitet. Værktøjerne stammer fra Ready2Loop-projektet og ved at bygge videre på erfaringerne fra det og andre relevante initiativer understøtter projektet virksomhedernes arbejde med at omsætte cirkulære ambitioner til praksis. Målet er ikke alene at udvikle nye løsninger, men også at sikre deres langtidsholdbare implementering og forretningsmæssige levedygtighed.
For mere information og adgang til relevante værktøjer, besøg Ready2Loop-platformen her:
Spørgsmål til projektet eller cirkularitet generelt?
Er du interesseret i et forløb eller har du andre henvendelser om Cirkulær Forretning - realisering af cirkulære løsninger, så er du velkommen til at kontakte projektleder Emil Sunesen på emsu@teknologisk.dk eller 7220 1866. Du kan også bruge kontaktformularen ude til højre (på mobil skal du klikke på 'Kontakt' i øverste højre hjørne).