Dansk højteknologi til europæisk superteleskop i Chile

Bjarke Holl Christensen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 20 82.

Dansk højteknologi til europæisk superteleskop i Chile

Teknologisk Institut og firmaet Polyteknik AS, Østervrå i Nordjylland, skal kortlægge coater-system på flagskibet for europæisk astronomi, det Europæiske Syd Observatorium i Chile.

Teknologisk Institut og højteknologi-virksomheden Polyteknik AS fra Østervrå i Nordjylland skal i samarbejde analysere vedligeholdelsen af udstyret, der belægger teleskop-spejlene på ESO, det Europæiske Syd Observatorium. Her skal de kortlægge tilstanden af et 9 meter stort coating-system. Systemet er en del af det Europæiske Syd Observatorium, ESO, der ligger på en bjergtop i 2300 meters højde i Atacama ørkenen i Chile.

- Dette er et enestående resultat af et tæt samarbejde mellem Teknologisk Institut, og Polyteknik AS, godt hjulpet af Big Science Sekretariatet. Netop takket være dette unikke netværk og vores fælles kompetencer er det lykkes for os at vinde denne opgave hos ESO, siger Teknologisk Institut.

ESO Observatoriet i Paranal består af flere teleskoper herunder fire store teleskoper, der hver især har et hovedspejl med en diameter på 8 meter. Disse fire teleskoper har gennem en årrække udforsket rummet og gjort flere epokegørende opdagelser. Desuden kan teleskoperne arbejde sammen, så deres udsyn i rummet svarer til et observatorium med et spejl med en diameter på over 200 meter.

Spejlene skal regelmæssigt coates for at kunne reflektere det meget svage lys fra fjerntliggende stjerner og galakser billioner af lysår ude i rummet. Coating-udstyret er designet til at belægge de op til 8 meter store spejle, der er kernekomponenten i teleskoperne.

Det første 8 meter spejl blev belagt med aluminium i maj 1998. Men da spejlenes refleksionsevne falder med tiden – bl.a. på grund af slid fra støvpartikler og overflade oxidation - skal de kunne genbelægges med passende intervaller. Netop derfor er det vigtigt, at belægningsudstyrets tilstand analyseres grundigt inden næste genbelægning.

Danmark betaler årligt ca. 20 mio. danske kroner for at være medlem af ESO og får derigennem adgang til at benytte teleskoperne.

 - Vi må indrømme, at det er ikke uden en vis stolthed, at vi kan sende vores folk om på den anden side af Jorden for at hjælpe med at validere tilstanden af de mest kritiske komponenter i udstyret, der anvendes til at coate verdens største spejle til klodens største teleskoper, siger direktør Jens William Larsen fra Polyteknik AS.

Yderligere oplysninger

  • Seniorspecialist Bjarke Holl Christensen, Tribologicenteret, Teknologisk Institut, tlf: 7220 2082, mail: bhc@teknologisk.dk.
  • Direktør Jens William Larsen, Polyteknik, tlf: 4014 8293, mail: jwl.polyteknik.dk

Teleskop - VLT

Teleskop placeret i 2600 meters højde i Atacama ørkenen i Chile. Inde i hvert teleskop er der et 8 meter stort reflektorspejl og flere mindre spejle.

Foto: Polyteknik AS  

ESO

Arkivfoto fra ESO.

Læs mere om ESO her:

http://www.eso.org/public/outreach/eson/denmark/about-eso/esoglance.html

Læs mere om virksomhederne og Big Science Sekretariatet her: