
PVD-belægninger - Og andre overfladebehandlinger
Hos Tribologicenteret fremstiller vi en lang række belægninger til mange forskellige problemstillinger:
- Levetidsforlængelse, slidreduktion, friktionsnedsættelse, korrosionsbeskyttelse samt tørsmøring til produktionsværktøjer, maskindele og færdige komponenter
- Slip-belægninger og slidreduktion til formværktøjer til sprøjtestøbning
- Dekorative overfladeløsninger der samtidig kan have særlige funktionelle egenskaber
- Overflader med fx elektrisk isolerende/ledende, selektivt ionledende, superledende, katalytisk aktive eller specielle optiske egenskaber
Vi kan tilbyde en lang række PVD-belægninger eller skræddersy en særlig løsning til dine behov. Vores standard-belægninger leverer vi typisk med under en uges leveringstid.
*DLC: Diamond-Like Carbon
Mange af vores PVD-belægninger findes i en såkaldt ”HiPIMS”-variant ved hjælp af en særlig PVD-teknologi. Herved opnås en meget høj ioniseringsgrad af plasmaet i belægningsprocessen, hvilket resulterer i glattere, tættere og hårdere belægninger.
Herudover laver vi også andre overfladebehandlinger: ionimplantering, plasmanitrering, IBAD (Ion Beam Assisted Deposition).
Oversigt over tribologiske overfladebehandlinger
HiPIMS PVD-belægninger
Tribologicenteret har udviklet tre nye PVD-belægninger, baseret på den nyeste HiPIMS-teknologi (HP):
Versal-HP - til særligt krævende spåntagning
En ny slidstærk belægning baseret på den nyeste HiPIMS-teknologi, som er velegnet til særligt vanskelig spåntagning. Belægningen har yderligere vist fremragende levetid med 40% højere skærehastighed. Versal-HP har desuden fremragende egenskaber ved stansning og formgivning af f.eks. rustfrit stål.
CrN-HP - når der skal noget ekstra til
En ny og forbedret type kromnitrid-belægning, som er hårdere, mere glat og tæt. Herudover er belægningen yderst duktil, på trods af sin store hårdhed. CrN-HP kan derfor øge levetiden for en lang række værktøjer, sliddele og maskinkomponenter. Tilbydes også i en særlig Super-Slip (SS) version (CrN-HPSS) til vanskeligt afformbare plastmaterialer.
TiBto-HP - noget helt særligt til aluminium og titan
Helt ny belægning, bestående af det keramiske materiale titandiborid. Med en hårdhed på 3800 HV er det Tribologicentrets hidtil hårdeste belægning. Velegnet til knive samt stanse-, forme- og ekstruder-værktøjer, der skal bearbejde støbt eller valset aluminium samt andre klæbende materialer.
CrN – en fleksibel løsning til mange formål
Kromnitrid (CrN) har en lang række gode egenskaber, som gør belægningen meget velegnet til sliddele, formgivningsværktøjer til bl.a. plast og metal samt en lang række maskinkomponenter.
DLC – til tørsmøring af bevægelige dele
Diamond Like Carbon (DLC) er en belægning, der kombinerer grafits smørende egenskaber med diamants store hårdhed. DLC er velegnet til bevægelige dele af f.eks. rustfrit stål for at undgå rivninger.
TiAlN – til stansning, formgivning og spåntagning
Hele TiAlN-gruppen af PVD belægninger er karakteriseret ved meget stor hårdhed og høj temperaturstabilitet. Dette gør TiAlN-belægningerne til meget slidstærke belægninger med mange anvendelsesmuligheder.
TiN – til skærende og formgivende bearbejdning af metaller
TiN er en klassiker inden for tribologiske belægninger og anvendes som belægning til f.eks. skærende eller formgivende værktøjer. Velegnet mod afsmitning af f.eks. messing.
CGO/GDC - Cerium-gadolinium-oxid
Cerium-Gadolinium-Oxid-belægningen (Gd₂O₃-doteret CeO₂) er en elektrisk isolerende keramisk coating med høj ilt-ionledende evne. Den danner en tæt og effektiv barriere i fx SOFC- og SOEC-applikationer, hvor den forhindrer skadelig reaktion mellem katodens strontium og elektrolytens zirconium, hvilket sikrer optimal celleydelse og lang levetid.
TiO2
Titandioxid kan bruges til at lave katalytisk selvrensende overflader og anvendes samtidig til at give særlige optiske egenskaber, da TiO2 har et højt brydningsindeks.
Al2O3 (alumina)
Aluminiumoxid (alumina) belægninger er elektrisk isolerende og kan være meget slidstærke. Belægningen bruges bl.a. som elektrisk isolator i glidende applikationer, til tætningsflader, ventilsæder og hvor der ønskes non-stick, hydrofobe egenskaber over for væsker og smeltede metaller. Al₂O₃ kan påføres både med og uden bindelag, og tilpasses både ledende og isolerende emner.
YSZ - Yttrium-stabiliseret ZrO2
YSZ8 (yttria-stabiliseret zirconia) er en tæt og holdbar keramisk belægning, som anvendes som elektrolyt i brændselsceller. Ultratynde, tætte og revnefri YSZ-film, produceret med PVD-teknologi, sikrer effektiv ionledning, lav modstand og høj holdbarhed – og muliggør mere driftssikre, effektive og omkostningseffektive løsninger, selv ved lavere temperaturer.
Ionimplantering – den usynlige styrke
Ionimplantering giver øget slidstyrke på knivsægge og præcisionsstanseværktøjer, og stor forbedring af korrosionsbestandighed på f.eks. værktøjer til sprøjtestøbning.
Plasmanitrering – den moderne nitreringsproces
Plasmanitrering anvendes til nitrering og nitrokarborering af stål ved lavere temperaturer end ved de traditionelle processer. Resultatet er hårde og slidstærke overflader med gode glideegenskaber.