Design til 3D-print - Design med processen for øje
Vælg side
Få designet jeres emner rigtigt til 3D-print – og undgå dyre fejl, spild og unødvendige begrænsninger
Et emne, der fungerer i traditionel fremstilling, er sjældent optimalt til 3D-print. Uden tilpasning til den specifikke printproces risikerer I fejlprint, dårlig overfladekvalitet, unødvendigt materialeforbrug og emner, der ikke lever op til de mekaniske krav. Samtidig går mange virksomheder glip af de designmuligheder, som additiv fremstilling åbner – fx komplekse geometrier, funktionsintegration og vægtreduktion.
Teknologisk Institut tilbyder designrådgivning og designoptimering til 3D-print. Vi hjælper jer med at tilpasse jeres design til den valgte proces – eller skaber det helt fra bunden - så I får emner, der printer korrekt, performer bedre og udnytter teknologiens fulde potentiale.
Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe jer med?
- Designtilpasning til printproces: Tilpasning af jeres eksisterende design, så det matcher den valgte 3D-print-teknologis krav til geometri, støttestrukturer, tolerancer og opbygningsretning
- Topologioptimering: Optimering af emnets geometri med henblik på vægtreduktion, materialereduktion eller forbedret styrke – uden at gå på kompromis med funktionskrav
- Funktionsintegration: Redesign, der samler flere komponenter i ét emne og reducerer montage, samlinger og fejlkilder
- Lattice- og gitterstrukturer: Design af interne strukturer, der giver bedre styrke-til-vægt-forhold eller tilpassede mekaniske egenskaber
- Orientering og supportstrategi: Rådgivning om optimal byggeorientering og supportstruktur for at minimere efterbearbejdning og materialeforbrug
- Digital simulering: Simulering af printprocessen for at forudsige deformationer, spændinger og potentielle fejl, inden der printes fysisk
- Materialespecifik designrådgivning: Tilpasning af design til det valgte materiale, uanset om det er polymer, metal eller komposit
Hvorfor er design til 3D-print en selvstændig disciplin?
Ligesom konventionelle fremstillingsteknikker – fx støbning, smedning eller bearbejdning – er additive processer underlagt fysiske begrænsninger. Ud fra disse begrænsninger kan der udledes designretningslinjer og -principper.
Da designprincipperne for traditionelle fremstillingsmetoder er vidt forskellige fra dem i 3D-print, har designere og ingeniører ofte svært ved at frigøre sig fra disse begrænsninger og i stedet “tænke i 3D”.
Design for Additive Manufacturing (DfAM) er en tilgang, hvor emnet designes med den specifikke printproces for øje. I modsætning til traditionelt design handler DfAM ikke om at overholde begrænsninger – men om at udnytte de frihedsgrader, som additiv fremstilling giver.
Uden DfAM-tilgang opstår der typisk problemer som:
- Emner, der kræver unødvendigt meget supportmateriale og efterbearbejdning
- Designs, der ikke tager højde for processpecifikke begrænsninger som minimumsvægtykkelse, overhæng og krympning
- Manglende udnyttelse af muligheder for vægtreduktion, konsolidering og funktionsintegration
Effekten af god designpraksis
DfAM forbindes oftest med at sikre producerbarhed. Imidlertid rækker implikationerne af et godt design langt ud over spørgsmålet om, hvorvidt et print gennemføres succesfuldt eller ej. Faktisk kan den teknologiske og økonomiske levedygtighed af hele forretningskoncepter afhænge af komponentgeometrien.
Komponenter, der er designet godt, tager højde for hele fremstillingskæden – det inkluderer nesting af parter i den tilgængelige byggevolumen, efterbearbejdning samt slutmontage. I mange tilfælde kan selv mindre ændringer i geometrien resultere i markant reducerede leveringstider og lavere samlede fremstillingsomkostninger.
Skal vi hjælpe med at optimere jeres design til 3D-print?
Kontakt Teknologisk Instituts 3D-print specialist, Simon Brudler, ph.d. for en snak om jeres emne og anvendelse – så vurderer vi sammen, hvordan designet kan tilpasses for at give det bedste resultat.