Dronetjek

Jeshith Damsbo Anandasubramaniam

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 35 50.

-

Dronetjek

Teknologisk Institut tilbyder måling, test og analyse af droner til brug i opbygning, regelmæssig kontrol samt risikovurdering af din drone.

Udfordring

Droneteknologien udvikler sig med høj hast, og i dag sætter dronen ikke kun sine fodspor udendørs og på land, men anvendes ligeså indendørs fra alt til automatisering og inspektion af højlager til fejlidentifikation under vand.

I takt med at omfanget af dronens anvendelsesområder fortsat udvides, er der øget behov for at højne sikkerheden såvel som kvaliteten omkring dronen.

Løsning

Teknologisk Institut har udviklet et testmiljø til droner for at understøtte risikomodellen beskrevet i Specific Operations Risk Assessment (SORA), hvorigennem vi hjælper dig med at identificere risici forbundet med din drone- og payload-konfiguration.

I testmiljøet er det muligt at påvirke dronen med gentagne og kontrollerede eksterne kræfter, og gennem avanceret fault-injection at forårsage bl.a. motorudfald. Dermed kan vi på forskellig vis måle og dokumentere din drones robusthed og nødprocedurer.

Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe dig med?

  • Måling af din drones løftekapacitet og beregning af MTOW
  • Måling af din drones maksimale flyvetid med forskellige batterier og med/uden payload
  • Måling af dronens masse og massemidtpunkt til optimering af flyveegenskaber
  • Måling af energiforbrug med/uden payload
  • Test af fejlhåndtering, herunder f.eks. backup-batteriforsyning og motorfejl
  • Test af Sense & Avoid-systemer og positioneringsteknologier