Easy-E - Om projektet

Ellen M. J. Hedegaard

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 16 40.

Close up af 3D-printet gitterstruktur

Easy-E - Om projektet

Forestil dig, at du kunne sætte en computer til at beregne, hvordan et produktdesign skulle se ud, for at det blev så energieffektivt som muligt og med den mindst mulige CO2-udledning. Det er netop målet med Easy-E projektet, som med udgangspunkt i en række virksomhedscases skal skabe mere energieffektive produkter til dansk industri. Projektet er støttet af EUDP og løber i de næste tre år.

Easy-E logoEasy-E projektet, som ikke må forveksles med rap-koryfæet Eazy-E, ønsker at tage den state-of-the-art viden, der findes på DTU omkring topologioptimering - i særdeleshed termisk topologioptimering – og gøre den tilgængelig for dansk industri. Topologioptimering kan nemlig afhjælpe en række udfordringer, som danske virksomheder står med omkring energieffektivitet, både nu og i fremtiden.

Topologioptimering handler kort sagt om at få en computeralgoritme til at optimere en problemstilling. Så hvis man fx sætter nogle rammer op omkring belastning, vægt, materiale og volumen, kan algoritmen beregne det bedste forhold mellem styrke og vægt og vise hvordan emnet skal se ud, når materialet fordeles optimalt. Ved termisk topologioptimering er den eneste forskel, at det i stedet for vægt og styrke handler om energirelaterede egenskaber, såsom varmeoverførsel, flow eller køling – og netop energieffektivitet ses som den hurtigste og mest rentable vej til at reducere det danske CO2-regnskab.

I videoen herunder giver Casper Andreasen fra DTU en introduktion til topologioptimering.

- Det er interessant at gribe problemstillinger omkring energieffektivitet an på denne måde, fordi computeren ofte kommer med løsninger, som er markant anderledes, end det vi intuitivt kan tænke os til. Og det har danske industri brug for, hvis vi skal lykkes med at udnytte de mange energipotentialer, så vi kan reducere CO2-udledningen frem mod 2030, lyder det fra Ellen Hedegaard, forretningsleder på Teknologisk Institut, som er projektleder i Easy-E.

Computerrendering af varmeveksler med og uden topologi-optimering

Billedet herover viser henholdsvis en traditionel varmeveksler (venstre) og en topologi-optimeret varmeveksler (højre). Høghøj, L.C., Nørhave, D.R., Alexandersen, J., Sigmund, O., Andreasen, C.S.,
Topology Optimization of Two Fluid Heat Exchangers, accepted in IJHMT, preprint available at arXiv:2007.01759​

Udgangspunkt i konkrete industrielle udfordringer

Computeralgoritmen til termisk topologioptimering udvikles og testes i løbet af de tre år, projektet varer, og herefter skal den gøres kommercielt tilgængelig for danske industri gennem en letanvendelig software, som virksomhederne kan bruge til at beregne nye løsninger på energimæssige udfordringer.

Før man kommer så langt, skal algoritmen dog prøves af på konkrete problemstillinger, og det skal sikres, at de topologioptimerede emner rent faktisk kan fremstilles. Derfor har projektet deltagelse af en række virksomhedspartnere, som repræsenterer forskellige industrier, og som står med aktuelle udfordringer - fx inden for køling af datacentre og batterier til elbiler. Disse udfordringer vil Easy-E løse med termisk topologioptimering.

Det ultimative mål for projektet er, at vi får løsningen ud og spare CO2. Måden vi gør det på, er ved at lave en god og billig løsning, som rent faktisk efterspørges i markedet. Derved kan løsningen sættes i produktion, så den kommer ud, hvor det rent faktisk har en effekt – nemlig ude hos forbrugerne

- Ellen Hedegaard, Teknologisk Institut

Fakta om projektet

Easy-E projektet løber fra 1. oktober 2020 til 31. december 2023 og har et samlet budget på DKK 20 mio. Projektet er støttet af EUDP - Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram og har deltagelse af såvel videns- som industripartnere. Videnspartnerne er DTU – Danmarks Tekniske Universitet, Teknologisk Institut samt Oqton Danmark, mens industrien repræsenteres af Aarsleff, Danfoss Cooling, Asetek, Bühler Group og GRAM Equipment.

Række af logoer

Projektet er støttet af EUDP - Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram

EUDP logo