David  Tveit

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 32 43.

Foto fra luften af Hirtshals Havn, havet i forgrunden, havnen hvor en færge sejler ud, vindmøller på havnen, byen og landskab i baggrunden med træer og vindmøller

Elektrificering af industrien

Foto: Port of Hirtshals

Elektrificering er for mange industrivirksomheder vejen til lavere CO2-udledning, mindre afhængighed af fossile brændsler og en mere fremtidssikret produktion. Det er oplagt for virksomheder, der vil udfase gas og anden fossil energi. Men det er også relevant for virksomheder, der vil udvide produktionen, indføre nye elektriske processer eller løfte automatiseringsgraden. 

Men elektrificering er dog sjældent bare et spørgsmål om at skifte én energikilde ud med en anden. Det kræver de rigtige teknologivalg, den rette dimensionering og løsninger, der fungerer i praksis. 

Hos Teknologisk Institut kan din virksomhed få hjælp til at finde og implementere de løsninger, der gør elektrificering mulig. Vi bygger vores rådgivning på anvendt forskning, internationale samarbejder i blandt andet Horizon Europe og IEA samt erfaringer fra vores egne laboratorier. Det giver os en særlig praksisnær og teknologisk indsigt, som gør os i stand til at give jer det bedst mulige beslutningsgrundlag for de næste skridt i elektrificeringen, så den bliver robust, realistisk og værdiskabende.

Når elnettet bliver en flaskehals


En bremseklods for elektrificering kan også være begrænset kapacitet i elnettet, der giver længere ventetid på nettilslutning. Det er virkeligheden for mange virksomheder lige nu. Det kan gøre både omstilling, produktionsudvidelser og nye elbaserede løsninger vanskeligere at implementere. Men også her har din virksomheder mulighed for at skrue på nogle teknologiske greb, der kan hjælpe jer videre. 

Sådan kan du samarbejde med os om elektrificering

Vi tager udgangspunkt i din virksomheds konkrete situation, behov og ambitioner og hjælper jer med at finde den rigtige vej videre. Blandt andet tilbyder vi:

  • Kortlægning af processer og energibehov

Få afdækket jeres nuværende energiforbrug, procesparametre og potentialer ved elektrificering. I rådgivningen får I også konkrete forslag til energibesparende tiltag, som kan reducere både driftsomkostninger og selve investeringen ifm. elektrificering. 

  • Analyse af tekniske løsninger 

Vi præsenterer relevante teknologiske løsninger og procesoptimeringer ud fra jeres produktion, behov og rammer. 

  • Dimensionering og beregninger 

Få hjælp til at designe anlæg og løsninger, så de passer til drift, økonomi og energisystem. 

  • Roadmaps og beslutningsgrundlag

Få hjælper til at lægge en realistisk plan for elektrificering og næste skridt. 

  • Test, dokumentation og implementering 

Vi understøtter jer fra analyse til afprøvning og implementering, så løsningerne også fungerer i praksis. 

Teknologier

Her kan du læse om teknologier, der kan hjælpe din virksomhed med at elektrificere smartere, bruge energien mere effektivt og i mange tilfælde få mere ud af den eksisterende elkapacitet.

Varmepumper

Varmepumper kan erstatte fossil varme i både bygninger og industrielle processer og er ofte en helt central del af elektrificeringen. Når de dimensioneres korrekt og tænkes sammen med virksomhedens procesudstyr, kan de reducere energiforbruget og gøre omstillingen mere robust. I nogle tilfælde kan de også være med til at begrænse behovet for ekstra kapacitet fra elnettet.


Termisk lagring

Termisk lagring gør det muligt at lagre varme eller kulde til senere brug. Det skaber fleksibilitet i energisystemet. Og det gør det muligt at producere varme eller kulde, når belastningen på elnettet er lavere, og bruge den senere i processen. Det kan reducere spidsbelastning og gøre elektrificering mulig inden for den kapacitet, virksomheden allerede har.

Batterisystemer og nettilslutning

Batterisystemer kan lagre elektricitet og levere den tilbage, når behovet er størst. Det gør dem relevante både i forhold til at håndtere kortvarige effektspidser, understøtte fleksibilitet og skabe bedre balance mellem forbrug og produktion. Sammen med intelligent styring kan batterier være med til at udnytte den eksisterende nettilslutning bedre og reducere behovet for ekstra kapacitet.

Energifællesskaber og lokale energiløsninger

Energifællesskaber og lokale energiløsninger kan skabe nye muligheder for at dele, styre og udnytte energi smartere lokalt. Det kan være relevant for virksomheder, der ønsker at koble egen produktion, lagring og forbrug tættere sammen eller tænke i fælles løsninger med andre aktører. Lokale energiløsninger kan øge fleksibiliteten og mindske afhængigheden af elnettet i perioder med pres på kapaciteten.

Smart energi

Smart energi handler om at få energisystemet til at arbejde mere intelligent som helhed. Det kan være gennem styring af forbrug, samspil mellem teknologier, datadrevet optimering og fleksibel drift. Målet er at bruge energien mere effektivt, reducere spidsbelastning og skabe bedre sammenhæng mellem virksomhedens behov og de rammer, energisystemet sætter.

Elkvalitet og energieffektivitet

God elkvalitet og høj energieffektivitet er vigtige for både driftssikkerhed og elektrificering. Energieffektivisering kan reducere unødigt energiforbrug og i mange tilfælde også frigøre kapacitet til nye elektriske løsninger. Samtidig kan arbejde med elkvalitet være afgørende for, at nye anlæg og processer fungerer stabilt og effektivt i praksis.

Vil du høre mere?

Kontakt direktør David Tveit, hvis du vil høre mere om, hvordan din virksomhed kan samarbejde med Teknologisk Institut, eller hvis du ønsker en indledende og afklarende samtale om jeres muligheder.

David kan kontaktes på +4572203243 eller dt@teknologisk.dk.