En gordisk knude i bæredygtig emballage - hvordan løses dilemmaet ved monomaterialer
Leder i magasinet Medlemsinformation, september 2025
Den grønne omstilling betyder, at danske virksomheder og emballagebranchen er havnet i et dilemma, der kalder på mere end sædvanlige optimeringer og små kompromiser. Dilemmaet er både teknisk funderet, men også både politisk og strategisk: Skal vi satse på monomaterialeløsninger, der lover store CO2-besparelser og høj materialeeffektivitet, eller skal vi holde os til materialer, som eksisterende sorterings- og genanvendelsessystemer faktisk kan håndtere i dag?
På papiret er mono-PET-film den klare klimavinder, blandt andet fordi filmen kan udføre emballagens grundlæggende opgaver med langt mindre mængde materiale end både gamle flerlagslaminater og de i dag mere cirkulære mono-PE-løsninger. LCA-studier indikerer, at forskellen ikke blot er marginal – mono-PET kan være op til 27 % bedre end flerlagsalternativer, mens mono-PE belaster miljøet 36 % mere end mono-PET.
Imidlertid stopper logikken, når affaldet skal sorteres. Mono-PE kan indgå i de eksisterende danske og europæiske genanvendelsessystemer, som er skabt gennem mange års udvikling, samarbejde og investeringer. Det er anderledes problematisk med PET-film, som stadig er et fremmedelement i affalds-strømmene. Det kan der være mange årsager til. Sorteringen kan fejle, og definitionen på, hvad der faktisk kan genanvendes i praksis, ændrer sig fra år til år og fra kommune til kommune. Derfor ender PET-baserede fleksible materialer ofte som forbrænding eller deponering, i stedet for at få et nyt liv som et værdifuldt råmateriale.
Det regulatoriske landskab omformer hurtigt økonomien ved materialevalg, og det er også den grundlæggende tanke bag dette. EU's Emballage- og Emballageaffaldsdirektiv kræver, at al emballage skal være genan-vendelig i praksis og i stor skala inden 2030, med systemer til at måle genanvendeligheden, som efterfølgende direkte påvirker afgifterne forbundet med det udvidede producentansvar (EPR) – oversat til dansk: Det miljø-graduerede bidrag. Ikke-genanvendelig fleksibel emballage står allerede over for 2-4 gange højere EPR-afgifter i flere medlemsstater, hvilket kan bidrage til at skabe afskrækkelse for materialer, der mangler etablerede genanvendelsesveje.
Materialepriserne for PET er generelt højere end for PE, men mulighederne for tykkelsesoptimering betyder, at man i praksis kan opnå omkostningsneutralitet eller måske endda lavere priser for et givent emballageprodukt. Forudsat at mono-PET kan opfylde kravene til emballagekvalitet, bliver den kritiske økonomiske faktor EPR-afgiftsstrukturen, hvor afgiften for ikke-genanvendelig emballage kan tilføre så store omkostninger, at fx PE-løsninger foretrækkes, selvom en PET-løsning måske er mere miljøvenlig. PE-løsningen drager således fordel af veletablerede forsyningskæder med flere leverandører, mens PET-films forsyningskæder betyder større kompleksitet for nye fleksible anvendelser. Med andre ord kan man altså opleve det dilemma, at EPR-afgifter, der skal gøre cirkulær økonomi til virkelighed i hele EU, risikerer at udhule gevinsten for pionerer, der vælger PET-filmen for at fremtidssikre deres emballageløsning.
Det kan derfor være fristende at mene, at innovation af nye emballageløsninger må vente, til systemet er klar til at håndtere disse løsninger effektivt, og at vi i mellemtiden må stille os tilfredse med nuværende løsninger, som måske ikke er miljømæssigt optimale, men som i det mindste fungerer tilfredsstillende i vores nuværende affaldshåndtering. Det vil dog også betyde, at danske ambitioner om at være førende inden for anvendelse af cirkulære materialer får det sværere. Måske skal vi bare betragte problemet med utilstrækkelig infrastruktur som en nødvendig overgangsløsning og ikke en permanent begrænsning?
Dilemmaet er dog ikke uløseligt. Teknologier som kemisk genanvendelse vinder hastigt frem i EU-regi, hvor over 200.000 ton årlig PET-kapacitet er planlagt inden for de næste par år. Samtidig kan automatiseret materialegenkendelse i affaldsstrømme – fx AI-assisteret optisk sortering eller andre systemer – sandsynligvis uden store forhindringer integreres i den eksisterende infrastruktur og dermed bane vejen for nye emballage-materialer.
Under alle omstændigheder bør Danmark udnytte sine styrkepositioner i både emballagedesign og affalds- sektoren og ikke bare vente på, at andre leverer færdige løsninger til os. Med en stor og eksportorienteret fødevarebranche vil det være naturligt, at vi træder ind som testmarked og brobygger – fx i overgangen fra etablerede PE-strømme til fremtidens PET-infrastruktur. Det indebærer villighed til i fællesskab med offentlige myndigheder, affaldsselskaber, fødevarevirksomheder, detailkæder og emballageproducenter at investere i demonstration, opskalering og videndeling af nye sorterings- og genanvendelsesløsninger.
Men arbejdet stopper ikke her. Der skal også tænkes i, hvordan PET-løsninger designes, så de bedst muligt kan indgå i både nuværende og fremtidige produktionssystemer og genanvendelsesstrømme. Her ligger innovationen ikke blot i materialet – men i design, mærkning, brug af digitale sporingsløsninger og partner-skaber på tværs af værdikæden.
Når det er sagt, må man ikke glemme, at anvendelige løsninger med monomaterialer også handler om at løse tekniske problemer relateret til den rå emballagekvalitet, som skal sikre sunde og friske fødevarer og undgå fødevarespild. Det er den gamle, men stadigt gældende traver om, at 1/5 af miljøbelastninger med fødevarer kommer fra emballagen. Resten fra produktion og distribution. Derfor skal man for alt i verden undgå fødevare-spild relateret til utilstrækkelig emballering. Eksempler på innovationsbehov for mono-PET kan være, hvordan man sikrer tilstrækkelige barriereegenskaber og mulighed for svejsning uden brug af multilagsfilm. Eller hvordan disse nye løsninger kan tilpasses det eksisterende pakkeudstyr uden uoverskuelige ekstraomkost-ninger. Her har Teknologisk Institut bud på nogle af de anvendelige løsninger, men uden samarbejde med fødevarebranchen og emballageindustrien kommer vi ikke i mål.
Arkivfoto: Colourbox
Online nyhedsmagasin
Vil du modtage nyheder og artikler om plast og emballage i din indbakke? Tilmeld dig vores online nyhedsmagasin her