EU-projekt skal gøre CPH og europæiske lufthavne klar til CO2 neutral luftfart

Lars  Overgaard

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 12 95.

Take off - CPH airport

EU-projekt skal gøre CPH og europæiske lufthavne klar til CO2 neutral luftfart

I tæt samspil med Teknologisk Institut har et konsortium ledet af Københavns Lufthavn (CPH) i samarbejde med 14 andre europæiske partnere vundet et EU-udbud om at skabe fremtidens bæredygtige lufthavn. Med en bevilling på knap 90 mio. kroner skal der i Københavns Lufthavn udvikles og demonstreres konkrete løsninger og eksempler på, hvordan man kan indrette en lufthavn helt uden CO2-udledninger og levere infrastruktur til CO2 neutrale fly. Resultaterne skal inspirere hele Europa.

Luftfarten er i gang med en omstilling, hvor CO2-udledninger fra fly og lufthavne helt skal elimineres senest i 2050. Og selvom der er mange teknologiske løsninger og muligheder, så er der også en række barrierer for at kunne realisere den grønne omstillingen af sektoren.

Derfor har EU-kommissionen i udviklingsprogrammet Horizon 2020 bevilliget midler til et ”Smart Airports” projekt hvor Københavns Lufthavn som en såkaldt fyrtårnslufthavn står i spidsen for et europæisk konsortium. Formålet er at vise, hvordan lufthavnes infrastruktur fremadrettet bør indrettes, så CO2 udledninger kan reduceres og på sigt helt undgås:

”Med projektet ønsker vi at udvikle konkrete løsninger og skabe et samlet koncept for, hvordan fremtidens lufthavn kan designes. Vi skal kunne levere infrastruktur til fremtidens fly, som både kan være elektriske eller flyve på brint og andre bæredygtige brændstoffer. Samtidig skal vi undersøge, hvordan vi kan integrere fx elektrificering og solceller i lufthavnens indretning, så vi kan forsyne bygninger, køretøjer og fly og dermed på sigt helt kan undgå CO2 udledninger,” siger administrerende direktør i Københavns Lufthavn Thomas Woldbye. Han er glad for, at København bliver omdrejningspunkt for arbejdet:

”Vi er naturligvis utroligt taknemmelige over, at vores projekt er blevet udvalgt af EU-Kommissionen. Og vi glæder os til, at vi sammen med gode partnere nu får muligheden for at gå forrest med at udvikle konkrete løsninger og koncepter til fremtidens bæredygtige lufthavn,” pointerer han.

CO2-emissionerne skal elimineres

Projektet, som hedder ALIGHT (a lighthouse for the introduction of sustainable aviation solutions for the future), skal sikre udviklingen af løsninger på to helt overordnede udfordringer: Den ene del handler om drift og logistik for håndtering af biobrændstoffer til fly i den operationelle sammenhæng, herunder indkøb, blanding, brændstofpåfyldning, kvalitetskontrol og sikkerhedsprocesser. Den anden del handler om smarte energiløsninger til den øvrige lufthavnsdrift, herunder øget egenproduktion af vedvarende energi, energilagring og elektrificering. Der vil også blive udviklet en designmanual for en fremtidens standplads med understøttelse af bæredygtige drivmidler til flyene såsom el og brint.

I øjeblikket er den store barriere, at de færreste lufthavne er gearede til de mange nye drivmidler, fordi infrastrukturen alene er designet til de brændstoffer, der anvendes i dag.

København som fyrtårn

Hele udviklingsfasen og det løbende arbejde tager sit udgangspunkt i fyrtårnslufthavnen i København, men vil blive fulgt tæt af lufthavnene i Rom og Vilnius samt de ansvarlige kræfter bag en helt ny lufthavn i Warszawa, der skal stå færdig i 2027.

ALIGHT-projektet skal altså først og fremmest skabe løsninger og bidrage med viden, rammer og retningslinjer til udviklingen af fremtidens bæredygtige lufthavn – først i København og sidenhen skal resultaterne kopieres og bruges andre steder. Dermed bidrager projektet til at opnå de klimamål, som de nationale regeringer har tilsluttet sig i Paris-aftalen ved at nedbringe luftfartens udledninger, samtidig med at der skabes en klar vision for fremtidens bæredygtige lufthavne.

Dermed bliver projektet i CPH en inspirationskilde for andre lufthavne – ved at udnytte den viden, som opsamles over de kommende år. Partnerne i projektet leverer selv over 22 mio. kroner i egenfinansiering, så den samlede værdi af hele projektet er på mere end 111 mio. kroner.

Projektet ser også på, hvilke grønne energikilder der kan fungere i den komplekse infrastruktur, som en lufthavn er, med fx høje sikkerhedskrav. Samlet vil projektet give nye perspektiver, som vil være interessante for luftfarten, men også for en af de andre danske partnere i projektet:

”Implementering af grønne bæredygtige flybrændstoffer såsom biobrændstoffer, brint og el samt den grønne omstilling af lufthavnes øvrige drift kræver adgang til den ypperste viden indenfor en række faglige discipliner. Vi har med ALIGHT partnerskabet samlet et stærkt og innovativt internationalt hold, som gør det muligt at nå de ambitiøse mål i fyrtårnsprojektet og vi glæder os til samarbejdet”, fortæller forretningsleder ved Teknologisk Institut Lars Overgaard, som har ledet ansøgningsarbejdet.

Læring skal overføres til andre lufthavne og inspirere hele Europa

Som nævnt kommer CPH til at indtage rollen som fyrtårnet, hvor løsninger skal udvikles og siden implementeres. Parallelt hermed forberedes replikation af projektets resultater i lufthavnene i Italien, Litauen og Polen.  Sammen med lufthavnen i København dækker de fire geografiske områder nemlig også fire forskellige klimazoner, og løsningerne kan designes, så de kan tilpasses de lokale forhold:

”Det er helt afgørende, at den viden, der tilegnes og de løsninger, der udarbejdes i projektet kan overføres og anvendes i andre lufthavne efterfølgende. For når EU-kommissionen bevilliger en stor pose penge, så giver det god mening, at de resultater vi opnår i København, også kan anvendes andre steder efterfølgende. Men allerbedst er det, at vi på denne måde hjælper luftfarten til at identificere mulighederne og styrke den grønne omstilling,” konstaterer Thomas Woldbye.

EU-Kommissionen har i projektdefinitionen især lagt vægt på, at de resultater og erfaringer, der opnås i CPH, skal kunne deles og overføres til andre lufthavne. Og i det hele taget er det nødvendigt at tænke på, at hele grundlaget for fremtidens flytrafik kræver en bæredygtig omstilling:

”For at understøtte optimal formidling og udveksling af viden af de opnåede resultater så vil projektet bl.a. udvikle en solid værktøjskasse med best practice, guidelines og håndbøger. Her vil samarbejdet med de øvrige lufthavne repræsenteret i projektet blive helt centralt, idet effektiv replikation kræver kendskab til de regionale forhold” afslutter Lars Overgaard.

Solar cells - CPH airport

FAKTA

ALIGHT skal løbe i fire år med projektopstart 1. november 2020.

Udover CPH og Teknologisk Institut deltager også følgende partnere i projektet:

Lufthavnene i Litauen og Rom samt Solidarity Transport Hub Poland (CPK) som er ansvarlig for den nye lufthavn i Warszawa, Brændstoflageret Københavns Lufthavn I/S (BKL), SAS, Nordic Initiative for Sustainable Aviation (NISA), International Air Transport Association (IATA), German Aerospace Center (DLR), AirBP, The Roundtable on Sustainable Biomaterials, Hybrid Greentech, BMGindroz Consulting, University of Parma og Hamburg University of Technology.

Programmet Horizon 2020 har eksisteret siden 2014 og udløber med udgangen af 2020. Horizon 2020 har i alt stillet knap 600 mia. kr. til rådighed for projekter, hvoraf 7,5 mia. kr. er øremærket til bæredygtig udvikling.

EU logo

CPH logo

KONTAKT

Spørgsmål vedrørende nærværende pressemeddelelse kan rettes til:

CR- & Kommunikationsrådgiver
Kevin Arildtoft Moer
Københavns Lufthavne A/S
+45 21 44 33 05
kevin.arildtoft@cph.dk.

This project has received funding from the European Union’s Horizon 2020 research and innovation programme under grant agreement No 957824.This project has received funding from the European Union’s Horizon 2020 research and innovation programme under grant agreement No 957824.