Fire ting der afslører at du har brug for Lean i din produktion

Nikolai  Tuborg

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 14 44.

Værktøj organiseret på blå opslagstavle i produktion

Fire ting der afslører at du har brug for Lean i din produktion

Lean har fokus på at optimere flow, mindske spild og skabe øget kundeværdi. Lean er på én gang en ledelsesfilosofi, en virksomhedskultur og en række værktøjer. Lean giver bl.a. synlige forbedringer på tid, produktivitet, kvalitet og medarbejdertilfredshed.'

Arne Kolze er en erfaren Lean-ekspert fra Teknologisk Institut. Han giver herunder fire skarpe indikatorer, hvorudfra du kan se, om din produktion kunne have gavn af Lean.

1. Anvender du mere end et minut på at komme i gang med en ny opgave?
Hvis du bruger mere end et minut på at komme i gang med en opgave, spildes der værdifuld tid ved omstillinger. En for lang opstillings- eller klargøringstid af nye opgaver er et symptom på, at arbejdspladsen ikke er godt nok indrettet. Et resultat heraf er, at virksomheden bliver mindre fleksibel og villig til at tilpasse sig efterspørgslen, fordi omkostningerne for opstart af nye opgaver bliver betydningsfulde.

2. Holder du dig på måtten?
En opstilling skal være godt forberedt. Så godt, at medarbejderen – når han/hun går hen til maskinen - i princippet kan holde sig på trædemåtten og befinde sig i nærhed af maskinen. Er det ikke tilfældet, bruges der for meget tid på at gå frem og tilbage efter ting, som burde være ved arbejdsstationen i første omgang.

3. Tæl dit transportudstyr: Er der mere end én, mangler du flow.
Hvis dine produktionslokaler bugner med trucks, løftevogne og palleløftere, så er der god grund til at overveje Lean. En overflod af transportudstyr i produktionen er indikator for dårligt flow af materialer i produktionsprocessen, fordi materialerne, der anvendes i produktionen, bruger mere tid på at blive transporteret rundt i stedet for at blive bearbejdet.

4. Kan du finde løftevognen i din administration?
Ligesom man ved at tælle transportudstyr i produktionen kan identificere forbedringsmuligheder, kan man se på, hvor der ophober sig dokumenter i virksomheden. En ophobning af dokumenter tyder nemlig på, at informationsflowet i de administrative processer ikke er helt optimale.

Kan du genkende nogle af disse scenarier hos din egen virksomhed? Så tøv ikke med at kontakte Teknologisk Institut og få hjælp med at effektivisere produktionen (eller administrationen).

Se her hvordan Samsø-virksomheden ExamVision opnåede fordoblet produktivitet samt lavere stressniveau efter et forløb med Teknologisk Institut.

Teknologisk Institut har op mod 20 års erfaring med Lean-tilgangen og indførelse af Lean i danske virksomheder og organisationer. Få del i den erfaring med uddannelsen "Lean Navigatør i produktion" og oplev markante forbedringer på tid, produktivitet, kvalitet, medarbejdertilfredshed mm. Bemærk! Vi giver effektgaranti. Hvis den økonomiske gevinst ved uddannelsens afslutning ikke er mindst 100.000 kroner, så kommer vi ud og finder den.

LÆS MERE OM LEAN-UDDANNELSEN HER