Fisk i forskning
Akvakulturindustrien oplever fortsat betydelig vækst, og fisk udgør en stadig større del af det globale fødevareforbrug.
I dag kommer mere end 50 % af de fisk, der forbruges på verdensplan, fra akvakultur. Fiskesygdomme er dog fortsat en vedvarende og væsentlig trussel mod den økonomiske bæredygtighed og driftssikkerhed i akvakulturvirksomheder – uanset geografi, art eller produktionsmetode.
Udfordringer i forskning om sundhedsstyring hos ørred
Forskning i metoder til at fremme sundhed og kontrollere sygdomme i fiskeopdræt er derfor afgørende. For ørred er selektiv avl og vaccinologi blandt de mest lovende tilgange til at forbedre sundhed og dyrevelfærd. Disse forskningsmetoder kræver, at ørreder eksponeres for patogener som bakterier, virus eller parasitter, og at sygdomsudviklingen overvåges over tid.
I disse forsøg er det afgørende at identificere og humant aflive fisk, der viser kliniske tegn på mistrivsel eller ubehag. I dag overvåges eksponerede fisk manuelt ved visuel inspektion af tankene med jævne mellemrum både dag og nat. Observationen har fokus på at opdage kliniske tegn på mistrivsel med henblik på at reducere lidelse og sikre hurtig handling, når de fastsatte humane endepunkter nås.
Forretningsmæssige fordele ved automatiseret overvågning
Den manuelle overvågning er meget ressourcekrævende og arbejdskrævende og skaber derfor væsentlige driftsmæssige udfordringer for akvakulturvirksomheder.
Ved at anvende et system, der løbende analyserer fiskenes adfærd og visuelle indikatorer på klinisk tilstand, kan I opnå markante fordele i driften:
Reducere arbejdsomkostningerne forbundet med manuel overvågning døgnet rundt
Tidligere identifikation af syge fisk
Bedre forskningsresultater gennem mere ensartet og objektiv dataindsamling
Dokumentere fokus på krav til dyrevelfærd samtidig med, at ressourceanvendelsen optimeres
Artikel:
Fagfællebedømt artikel, hvor teknologien er anvendt, publiceret i Journal of Fish Diseases: