Fleksibilitet og designfrihed ved metal 3D-print af manifold til brug sammen med respiratorer

Kristoffer Ryelund Nielsen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 14 26.

Close up af metal 3D-print kammer

Fleksibilitet og designfrihed ved metal 3D-print af manifold til brug sammen med respiratorer

Da udviklingshuset Podovo skulle videreudvikle en manifold, der hjælper respiratorer til at styre vejrtrækningen hos patienter på intensivafdelingen, kontaktede man Teknologisk Institut. Takket være den store designfrihed inden for 3D-print kunne Teknologisk Institut og Podovo fremstille en manifold af høj kvalitet, som tilmed udgør en stor besparelse for virksomheden samt en optimering af produktionen.

Samarbejdet mellem Podovo og Teknologisk Institut har udmøntet sig i en 3D-printet manifold, der arbejder sammen med respiratorer til at styre vejrtrækningen hos patienter på intensivafdelingen.
Lad os hjælpe dig med 3D-print produktion

I forbindelse med udviklingen af manifolden har den store designfrihed ved 3D-print gjort det muligt at designe en konstruktion af høj kvalitet, som på samme tid tilgodeser kundens produkt og behov.

- 3D-print er spændende at arbejde med, fordi det giver os en fleksibilitet og en stor grad af designfrihed, som vi ikke ser i andre bearbejdningsmetoder. Vi har her en helt anden proces, hvor vi gør brug af nogle helt andre designregler og konstruktionsmuligheder, så det giver os en helt ny dimension inden for mekanisk konstruktion, fortæller Nicklas Lassen, stifter af Podovo.

I videoen herunder kan du høre mere om samarbejdet i forbindelse med udviklingen af manifolden.

Foruden de designmæssige fordele ved 3D-print har samarbejdet mellem Teknologisk Institut og Podovo også givet en stor besparelse samt forbedret effektivitet: Ved at fjerne alt unødvendigt materiale minimerede man volumen, og det gjorde det muligt at printe dobbelt så mange manifolder på samme tid.

Samarbejdet har været enormt givende, da vi tidligt i processen har kastet bolden over til Teknologisk Institut, og har fået den sparring, vi har haft brug for til at opnå en konstruktion, der passer præcis til deres konstruktion set-up - og dermed den billigst mulige pris

- Nicklas Lassen, Podovo