Grøn produktion af brint kan blive en måde at gemme strøm
Med et nyt projekt bliver det nu muligt at producere brint i mindre anlæg ved hjælp af induktionsopvarmede katalytiske processer. Dermed bliver brintproduktionen fleksibel i forhold til at udnytte overskudsstrøm fra eksempelvis vindmøller. Samtidig kan det blive en måde til at gemme overskudsstrøm. Projektet modtager investering fra Innovationsfonden.
Brint er et vigtigt grundstof, der bruges i store mængder i mange forskellige industrier såsom ved produktionen af fødevarer, kemikalier og metaller. Det produceres typisk ud fra kulbrinter som metan i en proces, hvor der skal tilføres store mængder varme til reaktionen, der forløber ved cirka 800 til 900 °C.
I et typisk brintanlæg leveres den nødvendige varme ved forbrænding af kulbrintegas i et kammer placeret uden for brintreaktoren. Anlæggene er tit meget store, og en af hovedudfordringerne er at få skabt en effektiv tilførsel af varme til den katalysator, der får brintreaktionen til at forløbe i reaktoren.
I det nye projekt med Innovationsfonden bliver der udviklet en mere fleksibel teknologi baseret på induktionsopvarmning af katalysatoren, der giver mulighed for at benytte grøn strøm fremfor opvarmning ved gasafbrænding. Ved at inkorporere magnetiske materialer i katalysatoren kan induktionsvarme afsættes direkte til den kemiske reaktion, der producerer brint.
Projektet vil muliggøre design og konstruktion af små decentrale brintanlæg, der effektivt kan producere brint. De induktionsopvarmede anlæg vil være fleksible i forhold til at udnytte overskudsstrøm fra eksempelvis vindmøller, da de kan startes og slukkes hurtigt, lidt ligesom induktionskogeplader, og derved giver teknologien mulighed for at lagre overskudsstrøm som energirig brintgas.
- Det største overordnede samfundspotentiale ligger i, at dette er en måde at lagre overskudsstrøm på. Noget andet er, at det kan blive en grønnere og mere effektiv måde at fremstille brint på end de metoder, man har i dag, siger Cathrine Frandsen, professor på DTU Fysik.
I dag distribueres brint typisk i flasker fra store anlæg til slutbrugerne. Denne transport er ikke bare en stor omkostning, den er også risikabel. Derfor vil det også være både økonomisk, sikkerhedsmæssigt og miljømæssigt fordelagtigt at producere brint lokalt, hvilket ville kunne gøres med denne nye teknologi.
Projektet udføres som et samarbejde mellem Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Teknologisk Institut, Haldor Topsoe A/S og Sintex A/S.
Projektleder er professor Cathrine Frandsen fra DTU. Partnerne fra DTU vil forske inden for udvikling af nye materialer til induktionsopvarmning og test af disse, mens Teknologisk Institut vil udvikle reaktorsystemer til induktionsopvarmning. Sintex A/S vil arbejde med udvikling og produktion af metalstrukturer til induktion og Haldor Topsøe A/S med udvikling og test af katalysatorer til brintproduktion, der kan kombineres med induktion.
- Teknologisk Institut har gennem de seneste år opbygget viden inden for industriel induktionsopvarmning. Projektet Inducat vil bidrage væsentligt til at styrke vores position på området, siger sektionsleder Jens Christiansen, Teknologisk Institut.
Samfundspotentiale
Ønsket om at lagre overskydende strøm fra eksempelvis vindmøller har længe været markant. Med dette projekt bliver der mulighed for at aftage noget af den overskydende strøm. Formålet er at benytte strøm til at give induktionsvarme til brintkatalysatorer, som derved kan fremstille brint mere bæredygtigt og i mindre skala end tidligere. Dette kan samtidig gøre det lettere at fremstille brint lokalt, så man undgår at transportere brinten over lange afstande med de risici, der ligger i det.
Innovationsfondens investering: 17,5 millioner kr.
Samlet projektbudget: 26,4 millioner kr.
Varighed af projektet: 4 år
Projektets officielle titel: INDUCAT Induktionsopvarmet katalytisk brintproduktion