Grønne fag vil holde fast i de unge på erhvervsuddannelserne

Hvordan tiltrækker og fastholder erhvervsskoler og virksomheder de unge i de grønne erhverv?

Der er i disse år stort fokus på den nye generation af unge, den såkaldte generation Z, der er i gang med en ungdomsuddannelse og med hastige skridt nærmer sig arbejdsmarkedet. Hvordan tiltrækker vi dem? Hvordan motiverer vi dem? Hvordan fastholder vi dem? Især erhvervsskolerne kender problematikken. Det er et faktum, at færre søger ind på erhvervsuddannelserne, og det er vanskeligt at fastholde eleverne. Ifølge Danmarks Statistik dropper fire ud af ti elever ud af erhvervsuddannelserne, og kun hver anden gennemfører inden for fem år.

De grønne brancher er udfordret
Nogle af de fagområder, der er udfordret i forhold til at tiltrække elever, ligger inden for de grønne erhverv som f.eks. væksthus-gartnerier, planteskoler og maskinstationer. Derfor har arbejdsgiverforeningen GLS-A og fagforeningen 3F iværksat et fælles projekt med Teknologisk Institut som udførende, som handler om at tiltrække og fastholde elever og medarbejdere inden for brancherne. ”Vi skal blive bedre til både at rekruttere elever og fastholde medarbejdere inden for gartneri, land- og skovbrug. Det er helt centralt for udviklingen af branchen”, siger Anne Marie Hagelskjær Smit, der er HR- og Arbejdsmiljøchef i GLS-A. Hos 3F er man enig med GLS-A: ”Branchens udvikling ligger i at få tiltrukket de unge mennesker, og det skal vi blive meget bedre til”, siger uddannelseskonsulent Karin Olsen og fortsætter: ”Men der ligger også et udviklingsarbejde i at få flere unge til at se de spændende, nye muligheder, der ligger i de grønne erhverv som for eksempel at arbejde med væksthusteknologi og produktion på Fyn”.

I en erhvervsuddannelse er praktik en indlejret del af uddannelsen. Og det er her mange elever bliver udfordret af den virkelighed, der møder dem. Virksomhederne har derfor et stort ansvar for at bidrage til at fastholde de unge på erhvervsuddannelserne og inden for fagene. Teknologisk Institut arbejder i dette projekt med, hvad virksomhederne helt konkret kan gøre gennem et udviklingsforløb, der involverer seks virksomheder inden for de grønne erhverv. ”Vi vil gerne være en endnu bedre praktikvirksomhed og dermed være med til at styrke fagets omdømme,” siger Henning A. Pedersen fra Pedersen A/S, der har valgt at deltage i forløbet. Forløbet har til formål at afdække, hvordan virksomhederne bliver bedre til at arbejde systematisk med at være en attraktiv arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø - både fysisk og psykisk – og at ruste virksomhederne til at blive bedre til at modtage og fastholde medarbejdere og elever.

Kunsten at italesætte tavs viden
De grønne erhverv tiltrækker i øjeblikket unge mennesker, der ikke selv har en baggrund eller forudgående kendskab til området. Derfor er alle forhold omkring det at være på en ”grøn” arbejdsplads nye for dem. Derimod har de personer, der står for oplæringen på arbejdspladsen, mange års erfaring, og det kan være vanskeligt for dem at forstå elevernes manglende viden om faget og arbejdspladsen. Det sætter tålmodigheden på prøve, når tingene skal forklares mange gange, eller når opgaver løses med fejl. Eleverne, der først skal til at lære, hvad det vil sige at være en del af en arbejdsplads, kan have svært ved at afkode alt fra arbejdsmetoder til uskrevne regler, når de træder ind på arbejdspladsen og i arbejdskulturen. De fastansattes tavse viden om alt fra planer, forventninger, mødetider, ansvarsområder osv. skal derfor omsættes til delbar viden og italesættes over for eleverne, så de både oplæres, trives og fastholdes.

Meningen med det hele og de bløde værdier
Gennem projektet er det blevet tydeligt, at eleverne har de samme behov for anerkendelse, ansvar og faste rammer som øvrige medarbejdere. Ord, der går igen på workshops med eleverne, er medansvar, anerkendelse og ordentlighed – både i forhold til mennesker, maskiner og processer.

Annemarie Holsbo, souschef på Teknologisk Institut, der arbejder med virksomhederne gennem forløbet, ser ikke nogen særlig udfordring med Generation Z i forhold til tidligere generationer: ”De har langt hen ad vejen de samme værdier som ”voksne”. Men nogen af dem er bedre til at italesætte, at de gerne vil have feedback, ses og blive lyttet til, end det var normen for unge mennesker tidligere. Og det kan være svært for virksomhederne at rumme dem og deres behov. Vi har jo opdraget de unge demokratisk, så de føler sig ofte meningsberettigede. Og ikke mindst meningsberøvede, hvis de ikke bliver anerkendt, hørt og får medansvar. Men de vil også gerne lære, og de fleste er, ligesom de altid har været, superansvarlige. Dybest set, vil de bare gerne have, at det, de beskæftiger sig med, giver mening”.

Tre konkrete indsatsområder
Arbejdet med seks forskellige arbejdspladser inden for det grønne område har identificeret tre indsatsområder, der kan optimere elevernes praktikforløb og virksomhedens udbytte heraf:

• Tydelighed. Tydelighed giver eleverne tryghed og er med til at skabe faste rammer. Fortæl hvorfor opgaverne løses, hvorfor man bruger en bestemt metode, hvorfor denne lille opgave er vigtig i den store sammenhæng osv.
• Formalisering. Klarhed omkring planer for dagen, ugen, måneden osv., så eleverne forstår årets gang på arbejdspladsen. Det kan være helt ned i detaljer som møde- og spisetider. Gør det klart, hvilke rettigheder der er gældende for elever og ansatte. Og tydeliggør hvilke pligter og forventninger der er til eleven, som med fordel kan italesættes i starten og løbende gennem praktikforløbet med f.eks. formaliserede feedback-møder.
• Oplæring. Det er vigtigt, at der er udpeget en medarbejder med det formelle ansvar for oplæringen under praktikken, som eleven kan gå til med alle slags spørgsmål. En person der sørger for, at den nødvendige oplæring finder sted – både på det faglige plan med systematisk sidemandsoplæring, instruktion og præsentation af nødvendige værktøjer og metoder, men også i forhold til kulturen og de mange uskrevne regler. Og det kunne være en idé at udarbejde en elev-/ medarbejderhåndbog samt at opsætte målepunkter, som I kan holde hinanden op på. Få gerne alignet med skolen, hvad den forventer, at eleven kan efter endt praktikforløb. Et større samarbejde mellem virksomhed og skole kan optimere de unges uddannelsesforløb og motivation og dermed fastholde eleverne.

Udviklingsforløbet munder ud i en håndbog eller et værktøj, der som produkt kan bruges af andre virksomheder til at optimere praktikforløb, så alle oplever det som en lærerig proces, der i sidste ende styrker brancherne og mindsker frafaldet af dygtige, unge mennesker.

Anne Marie Hagelskjær Smit ser produktet som vigtigt for at klæde virksomhederne bedre på til at rekruttere, men også håndtere de unge: ”Vi har brug for konkrete og håndterbare forslag til vores virksomheder, så de nemmere kan forstå og modtage de unge på arbejdspladsen, med henblik på at praktikforløbet bliver en god og lærerig oplevelse for både elev og virksomhed.”

Læs her, hvordan vi arbejder med udvikling af arbejdspladser.

Læs pressemeddelelsen her.

FAKTA:

• Projektet kører fra juni 2018 til december 2019
• Projektet er finansieret af 3F og GLS-As Kompetencefond
• Projektet vil finde ny veje til at skabe bedre elev- og arbejdspladser, som kan tiltrække og fastholde elever i erhvervsuddannelser og medarbejdere i ansættelsesforhold
• De deltagende virksomheder er: 
  • Egekærslund Maskinstation, Odense
  • Varde Maskinstation
  • Niemanns Maskinstation, Tureby (v/Køge)
  • Aldershvile Planteskole, Gladsaxe
  • Gartneriet Pedersen, Hørning (v/Skanderborg)
  • Thoruplund Væksthus, Fraugde (syd for Odense)
• Projektpartnerne arbejder på en version 2.0, der har fokus på større sammenhæng mellem skole- og praktikforløb
• GLS-A og 3F arbejder blandt andet for at gøre unge opmærksomme på mulighederne inden for de grønne erhverv, f.eks. gennem projektet ”Work Green”.