Holdbare materialer til ekstreme miljøer

Netop nu sker der et stort gennembrud i den internationale forskning i nanostrukturerede og nanoforstærkede materialer. Derfor har Teknologisk Institut sammen med en række internationale samarbejdspartnere satset på at udvikle såkaldte hybrid nanokompositter og multifase nanokompositter.

Rådet for Teknologi og Innovation har valgt at støtte et nyt innovationskonsortium ’Extreme materials for extreme environments – Materials for the Future’. Dette konsortium skal udvikle en ny generation af materialer, der skal øge ydeevnen og holdbarheden af produkter, som udsættes for en stor belastning som følge af ekstrem termisk påvirkning eller stor fysisk og mekanisk påvirkning.

Resultaterne fra projektet forventes at gavne virksomheder, der producerer high-end produkter og komponenter. For disse produkter og komponenter skal fungere i ekstreme miljøer, fx satellitter, rumsonder, komponenter til fly og helikoptere, master til kapsejladsskibe, offshore applikation samt vindmøllevinger.

Eksempelvis vil vindmøllevingeproducenten LM Glasfiber få glæde af udviklingsprojektet, da kravene til vindmøllernes ydeevne og holdbarhed er store samtidig med, at vingerne skal være vedligeholdelsesfri.

Et andet eksempel er Xperions produktion af komponenter til satellitter og rumsonder. Her er der store krav til produkternes kvalitet, styrkevægt forhold og holdbarhed.

Materialer til fly- og helikopterdele såsom vinger, haler, ophæng og motordele er et andet område, hvor der kræves stærke og holdbare materialer.

Teknologisk Institut er gået sammen med DTU, Aalborg Universitet og en række virksomhedspartnere om at udvikle nye og ’ekstreme’ hybrid nanokompositter og multifasekompositter. Virksomhedspartnerne er Danfoss A/S, LM Glasfiber, Xperion Ace A/S, Terma A/S, Uponor A/S, Barsmark A/S, nkt cables a/s og SP Group A/S.

Samtidig har EU-Kommissionen under EU’s 7. rammeprogram bevilget projektet ’Nano-tough’, hvor der ligeledes forskes i at udvikle nanokompositter til den europæiske bilindustri. Koordinator for konsortiet er Aalborg Universitet. Teknologisk Institut og DTU er partnere i projektet.