Introduktion til højteknologiske overfladebehandlinger

Bjarke Holl Christensen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 20 82.

Close up af glatte metaoverflader

Introduktion til højteknologiske overfladebehandlinger

Mange produktionsvirksomheder oplever dagligt udfordringer med deres produktionsmateriel.

Udfordringerne kan være i form af højt slid eller friktion samt problemer med smøring og slip på produktionsmaterialer eller maskindele – alt sammen noget, der spiller en vigtig rolle i produktionen. Alle disse udfordringer har med tribologi at gøre – det vil sige overflader, der bevæger sig imod hinanden.

Vi imødekommer virksomheders tribologiske problemstillinger

En lang række af disse problemer kan løses med en tribologisk overfladebehandling, som både kan bidrage til en markant bedre performance og en længere levetid på værktøjer, maskindele og komponenter. Ydermere kan en tribologisk overfladebehandling reducere behovet for renovering på produktionsværktøj, ligesom behovet for smøring i mange tilfælde bliver fjernet.

Ud over en forbedret performance og længere levetid, vil slid på produktionsværktøjer og maskindele mindskes, mens problemer med påklæbning af det bearbejdede materiale kan minimeres eller helt fjernes med den rette tribologiske overfladebehandling. Endelig kan risikoen for rivninger ved f.eks. rustfrit stål fjernes helt, hvilket bidrager positivt til den generelle performance.

Specialisering og state-of-the-art produktionsfaciliteter

På Teknologisk Institut har vi specialiseret viden, og vi råder over unikke, state-of-the-art produktionsfaciliteter samt en række industrielle procesanlæg, som kan producere high-end overfladebehandlinger til forskellige formål.

Dette giver os også de bedste forudsætninger for at kunne rådgive om en lang række af de tribologiske problemstillinger, virksomheder står overfor – og vi kan producere den krævede løsning til de aftalte leveringstider og til markedspriser.

Har du tribologiske problemer? Kontakt Teknologisk Instituts Tribologicenter – så finder vi i samarbejde den rette løsning.

På Teknologisk Institut kan vi hjælpe med:

  • Rådgivning omkring løsning af tribologiske problemstillinger
  • Produktion af overfladebelægninger, der forbedrer dine værktøjer, maskindele eller komponenters levetid og performance
  • Udvikling af kundetilpassede løsninger på mere komplekse problemstillinger