Daniel Halling Breiner

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 22 98.

Kemisk analyse af toksinet cereulid fra Bacillus cereus

Kemisk analyse af toksinet cereulid fra Bacillus cereus

Cereulid er et meget varmestabilt toksin, der kan produceres af nogle bakterier tilhørende Bacillus cereus-gruppen. Toksinet kan forårsage kvalme og kraftig opkastning, ofte inden for ca. 0,5–6 timer efter indtagelse af fødevarer, hvori bakterien har vokset.

Bacillus cereus findes naturligt i jord, støv og på planter og danner modstandsdygtige sporer, som kan forekomme i tørre råvarer som fx ris, bønner, mel, korn og krydderier. Hvis sporerne får mulighed for at spire, og B. cereus vokser i en fødevare under uhensigtsmæssige tid- og temperaturforhold, kan der dannes cereulid. Toksinet bliver ikke inaktiveret ved almindelig opvarmning, kogning, stegning eller genopvarmning.

Direkte analyse for cereulid er et vigtigt supplement, når der er behov for at dokumentere, om toksinet faktisk er dannet i en ingrediens eller fødevare.
 

Cereulidmåling er særligt relevant ved:

  • Mistanke om procesfejl, som tillader vækst af B. cereus
  • Forbrugerklager eller mistanke om fødevarebårne udbrud
  • Opklaring af årsag til fødevarebårne udbrud
  • Verificering af fravær af cereulid i forhold til leverandørkrav/produktdatablade

 

Vi leverer

Det kemiske Laboratorium på Teknologisk Institut tilbyder specifik og kvantitativ analyse af cereulid ved LC-MS/MS. Metoden anvendes til direkte påvisning og kvantificering af det varmestabile toksin, ved at teste prøvematerialet mod en standardkurve. Metoden har en LOQ på 0,1 µg/kg og udføres I henhold til ISO 18565:2017 – Microbiology of the food chain -Quantitative determination of emetic toxin (cereulide) using LC-MS/MS.

Om os

Laboratoriet arbejder i henhold til ISO 17025-certificering i Divisionen Produktion og Fødevarer på Teknologisk Institut. Divisionen beskæftiger mere end 350 fagligt dedikerede medarbejdere, hvilket sikrer det højeste niveau af indsigt og ekspertise.

 

Bliv klogere på B. cereus

Sporer kan introduceres i fødevaren via råvarer og produktionsmiljøet. Risikoen er især relevant i tilberedte fødevarer som ikke er tilsat tilstrækkelig konservering og opbevares forkert, fx for længe ved temperaturer på 12-28°C, som er optimale for produktion af cereulide. Eksempler er kogte ris, pasta, saucer, gryderetter, buffetanretninger opbevaret ved stuetemperatur eller produktionsprocesser, som foregår ved de kritiske temperaturer og hvor der ikke har været tilstrækkelige foranstaltninger til at eliminere bakterien eller hindre dens vækst.

Vegetative celler af B. cereus kan normalt reduceres eller dræbes ved tilstrækkelig varmebehandling, mens sporer kan overleve. Cereulid er varmestabilt, usynligt og potentielt farligt. Fødevaresikkerheden sikres derfor først og fremmest gennem forebyggende kontrol af råvarer, hygiejne, afkøling, opbevaringstemperatur og holdbarhed.