Kvalitetskontrol og Kemisk Analyse

Aske Skyum Donslund

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 17 67.

Kvalitetskontrol prøve

Kvalitetskontrol og Kemisk Analyse

Få sikkerhed for produktkvalitet med moderne analytiske metoder

Har du brug for pålidelig kvalitetskontrol af dine kemiske produkter? Vi hjælper virksomheder med præcise analyser til stabilitetstests, holdbarhedsvurderinger og batch-til-batch-sammenligning. Med vores moderne NMR (Nuclear Magnetic Resonance)-spektroskop sikrer vi dokumenteret kvalitet gennem hele produktlevetiden.

Hvordan kan vi hjælpe dig med vores NMR-spektroskop?

Stabilitetstests og Holdbarhedsanalyser

Dokumentér produktstabilitet over tid og optimer dine holdbarhedsdatoer baseret på pålidelige data. Vi følger dine produkter gennem accelererede stabilitetstest og realtidsstudier for at:

  • Dokumentere produktstabilitet under forskellige opbevaringsforhold
  • Identificere nedbrydningsprodukter og deres dannelseshastighed
  • Optimere holdbarhedsdatoer baseret på videnskabelige data
  • Overholde regulatoriske krav til stabilitetsdokumentation
  • Reducere risikoen for produktreklamationer

Batch-til-Batch Sammenligning

Sikr konsistens mellem produktionsbatcher og identificer afvigelser tidligt i processen. Vi hjælper med dokumentation til kvalitetsstyring gennem:

  • Systematisk batchovervågning med statistisk analyse
  • Tidlig identifikation af afvigelser før produkterne når markedet
  • Trendanalyse for proaktiv kvalitetsstyring
  • Procesoptimering baseret på batchdata

Med konsistent kvalitetskontrol mindsker I risikoen for produktionsstop og sikrer kundetilfredshed.

Koncentrationsbestemmelse

Præcis kvantificering af aktive stoffer, renhedsanalyser af råmaterialer og kontrol af formulerede produkter. Vi tilbyder:

  • Kvantitativ analyse af aktive ingredienser
  • Renhedsbestemmelse af råmaterialer og mellemprodukter
  • Formuleringsverifikation af færdige produkter
  • Metodeudvikling tilpasset specifikke analysebehov
  • Validering af analytiske metoder efter internationale standarder

Sammenligning af Kemikalier

Analysér forskelle mellem leverandører, verificér ækvivalens ved råmaterialeskift og karakterisér nye versus eksisterende formulationer:

  • Leverandørsammenligning for sikker overgang mellem kilder
  • Ækvivalensdokumentation ved ændring af råmaterialer
  • Karakterisering af nye formulationer kontra etablerede produkter
  • Troubleshooting ved uventede produktegenskaber

1H-NMR_13C-NMR

På billedet sammenlignes virksomhedens kemikalieprøve med en referenceprøve fra leverandøren. Ifølge interne procedurer skulle kemikaliet bortkastes, men NMR-analysen viste, at det stadig var stabilt og anvendeligt, hvilket sparede virksomheden for unødvendige omkostninger.

Brancheerfaring

Vores kemikere har dyb erfaring inden for:

  • Farmaceutisk industri og API-produktion
  • Kemisk industri og specialkemikalier
  • Coating og adhesives
  • Polymerer og plast

Fleksible serviceløsninger

  • Ad hoc-analyser ved akutte kvalitetsproblemer
  • Løbende kvalitetsprogrammer med faste leverancer
  • Konsulentbistand til kvalitetsstyringssystemer
  • Relaterede ydelser

NMR-analyse er tæt knyttet til andre karakteriseringsydelser såsom IR-spektroskopi, Raman-spektroskopi, GC-MS, UV/Vis-spektroskopi, HPLC og DSC. Vi kan hjælpe med at sammensætte den optimale analyseplan, så du får den mest dækkende karakterisering af dine materialer eller prøver.

Udstyr og Kerner

Vi har en SpinSolve 80 ULTRA (80 MHz), der kan lave 1H, 13C, 19F og 31P NMR. Der tilbydes også spektre som DEPT 135, HSQC, HETCOR, COSY, TOCSY, ROESY samt T₁ og T₂ målinger.

Kontakt os

Har du behov for professionel kvalitetskontrol eller detaljeret kemisk analyse? Kontakt os for en uforpligtende dialog om dine udfordringer, og hør mere om, hvordan NMR-spektroskopi og tilknyttede analyser kan sikre kvalitet og dokumentation gennem hele produktets levetid.