Lavtemperatur og Legionella risiko – et udfordrende dilemma

Risikoen for Legionella i brugsvand udfordrer i stigende grad et klimamæssigt ønske om lavere temperaturer for fjernvarme, varmepumper m.v.

I Danmark såvel som globalt er der stor opmærksomhed på at reducere klimapåvirkninger gennem anvendelse af lavere temperaturer i varmtvandsanlæg. Det gælder ikke mindst for fjernvarme og varmepumper, hvor de energimæssige fordele ved anvendelse af lavere driftstemperaturer er meget tydelige og markante, og som - ikke mindst pga. den stigende klimaopmærksomhed - har stor bevågenhed.

Ønskerne om at reducere temperaturerne viser besparelsesmuligheder i milliardklassen. Desværre glemmes i den sammenhæng dog ofte den meget uheldige konsekvens, som temperaturreduktioner kan give anledning til, nemlig udvikling af Legionella i brugsvandsinstallationen og dermed risiko for alvorlig og ofte livstruende legionærsygdom. Det gælder både for nye anlæg og for driften af eksisterende brugsvandsanlæg.

Danmark er her i særlig grad udfordret. Sammenligninger med de øvrige lande i Europa viser, at den danske incidens for legionærsygdom (årligt antal tilfælde af legionærsygdom målt per 100.000 indbyggere) ligger blandt de allerhøjeste i Europa. I 2020 havde Danmark således en incidens på 4,8 mod et gennemsnit for de europæiske lande på 1,9. Med 133 tilfælde i 2016 og 263 tilfælde i 2020 har der over fem år næsten været en fordobling i antallet af tilfælde, hvor smitte kan henføres til Danmark.

Gennem EUDP-projektet ”Legionellasikring af energieffektivisering for installationer og forsyning” (2020 – 2022), se https://www.teknologisk.dk/projekter/43496, er etableret et tværfagligt samarbejde mellem Teknologisk Institut (projektleder), Statens Serum Institut, VIA University College, Danish Clean Water, Metro Therm, Fredericia Fjernvarme, KAB og Projektkontoret/Region Sjælland. Projektets mål er dels at udrede et afbalanceret grundlag for risikovurdering af Legionella i brugsvandsinstallationer og ifm. energioptimering, dels at udvikle og demonstrere to løsninger, der sigter mod at reducere risikoen for legionærsygdom fra brugsvandsinstallationerne.

Projektets første del har haft fokus på at kortlægge de aktuelle udfordringer angående udbredelse af Legionella i danske brugsvandsinstallationer samt at undersøge det forsknings- og myndigheds­mæssige grundlag for at opnå lav risiko for Legionella i brugsvandsinstallationerne. Denne del er især blevet gennemført i et løbende samarbejde mellem forfatterne af denne artikel og har haft sigte på at fastlægge et velkvalificeret grundlag for de videre udviklingsaktiviteter.

Legionella.

Arbejdet har vist følgende:

• At de nuværende danske myndighedskrav på min. 50 °C for sikring mod Legionella i varmtvands­systemer ligger på et lavt - men dog acceptabelt - niveau sammenlignet med kravene i andre lande og ift. en række internationale anvisninger.
• At ifølge de forskningsmæssige resultater skal kravene nærmere sættes op end ned, da en vandtemperatur på 50 °C kun er en generel forudsætning for at kunne kontrollere væksten af Legionella. Ønsker man ved varmepåvirkning at opnå høj sikkerhed mod Legionella i brugsvandet, er en vandtemperatur på min. 55 °C ofte en nødvendighed.  
• At de temperaturer, som i praksis anvendes for brugsvandsanlæg i Danmark ved opvarmning af vandet med fjernvarme eller via varmepumper, desværre ofte viser sig ikke at kunne leve op til de krævede 50 °C. Årsagen synes at være en kombination af dels manglende opmærksomhed, hvor brugsvandsanlæggene ikke er under overvågning, dels at nogle komponentleve­randører og installatører har den opfattelse, at man ved små brugsvandsanlæg kan anvende lavere temperaturer end de foreskrevne. Det sidste bunder formodentlig i tidligere misforståelser angående tyske krav og anvisninger, der desværre ikke har vist sig at være videnskabelige belæg for. Det er meget uheldigt og bør klart gives øget opmærksomhed.    
• At nedlukning, f.eks. under corona-pandemien, og dermed stillestående brugsvandsanlæg, kan føre til en øget forekomst af Legionella i installationerne og i værste fald afledt legionærsygdom. Ved sådanne længevarende nedlukninger er der særligt behov for at gennemføre en desinfektion af brugsvandsanlægget inden genopstart.

En hyppigt anvendt bekæmpelsesstrategi er ”temperaturgymnastik”, dvs. man gennemfører en periode med højere varmtvandstemperatur for at kompensere for en periode med for lav temperatur. Her viser granskning desværre yderligere, at dokumentationen for denne praktiske metode bygger på ældre resultater, som ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til biofilmdannelse.

De anførte forhold mht. den nødvendige temperatur for sikring mod Legionella samt den stigende opmærksomhed på, at man gennem reduceret temperatur kan energieffektivisere og styrke klimaet, betyder naturligvis, at alternativer mht. at opnå den nødvendige barriere mod Legionella får ekstra opmærksomhed. Dette gælder en række forskellige kemisk og fysisk baserede metoder, herunder f.eks. filtrering, tilsætning af biocid (klor- og ozonbaserede) og anvendelse af ultraviolet lys. Med hensyn til disse muligheder er det konstateret, at der ikke er beskrevet eksplicitte løsninger i andre landes myndighedskrav. Der forudsættes således særskilt udarbejdet dokumentation. Herunder er en risikovurdering mht., om den ønskede tilstand er opnået ved det yderste tappested og i alle normale driftssituationer, meget central.

Det er projektgruppens opfattelse, at det ved både vedligeholdelse af eksisterende brugsvands-installationer og deres varmeforsyning og ved installation af nye anlæg er vigtigt at have de anførte forhold in mente. I modsat fald kan det få uheldige følger og give yderligere forringelser ift. investeringer og klima. Samtidig skal det bemærkes, at EU’s nye drikkevandsdirektiv, som blev vedtaget i december 2020 og i de kommende år implementeres, har inddraget Legionella som et væsentligt opmærksomhedspunkt, både mht. det varme og det kolde vand.

Afsluttende skal anføres, at der i projektet også er opmærksomhed på, at gevinsten ved lavere temperaturer i det overordnede varmesystem, f.eks. fjernvarme, ikke bør føre til, at der så i stedet kommer utilsigtede merudgifter til legionellabekæmpelse hos brugerne. Et energieffektiviserings-tiltag bør sikre, at det er den samlede gevinst som er bestemmende. 

• Søren Uldum, SSI - Statens Serum Institut
• Ditte Andreasen Søborg, VIA University College
• Carl Hellmers, Fredericia Fjernvarme
• Leon Buhl, Henrik Kjeldsen og Kaj Bryder, Teknologisk Institut