Må vi gemme en cookie?

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside, målrette indhold samt statistik. Læs mere om cookies

Luftforurening i arbejdsmiljøet

Morten  Køcks

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 23 80.

Luftforurening og arbejdsmiljø

Luftforurening i arbejdsmiljøet

Har du styr på luftkvaliteten, så medarbejderne trives?
Ren luft i arbejdsmiljøet har afgørende betydning for den enkelte medarbejders trivsel og sundhed, og påvirker dermed også virksomhedens økonomi direkte. Hvis du vil sikre og dokumentere, at du har et rent arbejdsmiljø, fx i produktionsmiljøet, på byggepladsen eller på kontoret, har du måske brug for en uvildig vurdering af gas- og partikelkoncentrationen.

Hvilke kilder giver anledning til luftforureningen?
Måske har du allerede foretaget en række traditionelle arbejdsmiljømålinger men uden nærmere kendskab til de enkelte forureningskilders bidrag. I så fald kan du med fordel supplere med realtidsmålinger. Med realtidsmålinger kan man ikke alene identificere de specifikke kilder; man kan også visualisere forureningsniveauet over tid (fx over web) - og få resultaterne på stedet.

Få styr på eksponeringen og optimer arbejdsgangene
Med realtidsmålinger kan du optimere de gængse arbejdsgange og/eller processer og kan samtidig sikre et renere arbejdsmiljø, fordi du har styr på eksponeringen.

Er du sikker på, du overholder grænseværdierne?
Teknologisk Institut råder over en lang række laboratorier - bl.a. et topmoderne og akkrediteret kemisk analyselaboratorium. Vi gennemfører dagsmålinger og længerevarende målekampagner ude af huset, og vi kan sammenholde målte niveauer med anbefalede grænseværdier fra bl.a. Arbejdstilsynet, EU's luftkvalitetsdirektiver og WHO.

Kræver dit arbejdsmiljø en skræddersyet løsning?
Størstedelen af vores udstyrspark er mobil, og vi har stor erfaring med at skræddersy løsninger til den enkelte kundes behov.
 

Arbejdsmiljø i produktionshal

Arbejdsmiljø i produktionshal ved Raaco

En kombination af standardiserede tests og real-tidsmålinger i forbindelse med et nyopsat pulverlakeringsanlæg har givet Racoo vigtig viden, så virksomheden har kunnet undgå, at medarbejderne eksponeres for skadelige partikler.

Læs mere

 

 

 

DSB togvogne

Færre ultrafine partikler i DSB-vogne

Teknologisk Institut har løbende hjulpet DSB med at dokumentere luftkvaliteten i deres togvogne, herunder effekt af forskellige tekniske tiltag overfor koncentrationen af partikler i luften.

Læs mere

 

 

 

Arbejdsmiljøer på byggepladser

Bedre arbejdsmiljø på byggepladser

Nye røgrensningssystemer til entreprenørmaskiner udvikles og testes i samarbejde mellem Teknologisk Institut, Purefi A/S og Per Aarsleff A/S. Ligeledes dokumenteres luftkvaliteten for medarbejderne løbende.

Læs mere

 

 

 

Færge

Effektivt partikelfilter til Hundested-Rørvig-færgen

Som et led i et større fyrtårnsprojekt har Teknologisk Institut dokumenteret effekten af et partikelfilter til Hundested-Rørvig-færgen. Vi måler ligeledes ad flere omgange den eksponering, som medarbejdere og passagerer er udsat for.

Læs mere

 

 

 

Levende lys

Levende lys med færre emissioner

Med udgangspunkt i mere viden om gas- og partikelemissioner undersøges i et større internationalt konsortium, ledet af Teknologisk Institut, muligheder for at udvikle nye typer levende lys, som udleder et minimum af sundhedsskadelige partikler og gasser til indeklimaet.

Læs mere

 

 

Luftrenser

Effektivitet af luftrenser overfor cigaretrøg

Teknologisk Institut har opbygget ekspertise indenfor test af luftrenseres effektivitet overfor partikler og gasser i fx cigaretrøg. Vi kan i vores moderne testkammer gennemføre kontrollerede forsøg for at opnå passende dokumentation for kunden.

Læs mere

 

 

 

Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe dig med?

  • Arbejdsmiljømåling i produktionsmiljøer, værksteder, haller, kontormiljøer, udendørsmiljøer og transportmidler (fx tog, busser og skibe)
  • Screening og identificering af problematiske forureningskilder
  • Kortlægning af luftforurening og eksponering over tid med personbåret udstyr
  • Realtidsmåling af partikler (antal, masse, størrelse) herunder black carbon
  • Måling af traditionelle parametre, fx CO, CO2, NO(NO,NO2), VOC, PAH respirabelt støv, totalstøv, organisk støv, metaller 
  • Frigivelse af partikler/aerosoler og gasser fra forbrugerprodukter (fx levende lys og sprayprodukter)
  • On-site og laboratorietest af effektivitet af luftrensere, partikelfiltre og ventilationsfiltre

Links