Heterogene markforsøg med geostatistik

Hanne Justesen Bach

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 33 85.

Heterogene markforsøg med geostatistik 2

Heterogene markforsøg med geostatistik

Vi hjælper med at få mere viden ud af markforsøg gennem avanceret dataanalyse

Vi hjælper producenter til landbruget med at teste og dokumentere effekten af deres løsninger under realistiske markforhold. Med vores heterogene markforsøg udnytter vi markens naturlige variation til at skabe mere robuste resultater gennem georefererede data og geostatistiske analyser. Vi designer forsøgene med parceller, der inkluderer markens naturlige variationer, hvilket giver et mere komplet billede af produktets virkning under forskellige jordbundsforhold. Vores uvildige dokumentation og ekspertise i både forsøgsdesign og dataanalyse giver værdifuld indsigt, der kan styrke produktudviklingen.

Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe dig med?

  • Design af forsøg der udnytter markens naturlige variation
  • Gennemførelse af markforsøg med georefererede data
  • Registreringer i marken, droneflyvninger, jordscanning, satellitdata mm.
  • Avanceret geostatistisk analyse af forsøgsresultater
  • Dokumentation af produkters effekt under varierende markforhold
  • Test af gradueret tilførsel af midler og produkter
  • Uvildig dokumentation til produktudvikling

Fordele:

Med denne type markforsøg udnytter vi bevidst markens naturlige variation til at give et mere komplet billede af, hvordan produktet præsterer under forskellige forhold.

Ved at arbejde med større områder i marken og indsamle georefererede data kan vi analysere, hvordan forskellige jordbundstyper, fugtforhold og andre naturlige variationer påvirker effekten af produktet. Dette giver viden om, hvor og hvordan produktet fungerer bedst.

Heterogene markforsøg med geostatistik er særligt velegnede til test af biostimulanter, gødning, pesticider, præcisionsteknologier m.m.

Avanceret teknologi og metoder giver dybere indsigt

Forsøgene kombinerer praktisk landbrugsekspertise med avanceret teknologi og dataanalyse:

  • Georefererede data: Ved at knytte alle målinger til præcise GPS-koordinater kan vi kortlægge variationer over hele forsøgsarealet og analysere sammenhænge mellem jordtype, afgrødevækst og produkteffekt.
  • Geostatistisk analyse: Vi anvender avancerede statistiske metoder til at analysere rumlige mønstre i data. Dette giver en dybere forståelse af, hvordan produktet interagerer med forskellige markforhold.
  • Skræddersyede sensorer og målinger: Afhængigt af produktet og formål kan vi implementere forskellige sensorer og målemetoder, fra jordprøver og afgrødemålinger til drone- og satellitbilleder.
  • Integreret ekspertise: Vores team kombinerer viden om agronomiske forsøg, statistisk analyse og praktisk landbrug, hvilket sikrer, at forsøgene både er videnskabeligt robuste og praktisk relevante.
  • Øget forsøgsstyrke: Bonitetsforskelle kan være en forklaring på udbyttevariation, så det bliver nemmere at identificere statistisk signifikante behandlingsforskelle.

Sådan foregår forsøgene

Processen starter med en dialog om dine behov og produktets egenskaber. Sammen finder vi det optimale forsøgsdesign, vælger relevante målinger og sensorer, og identificerer en passende forsøgsmark med den variation, der er relevant for dit produkt.

Efter forsøgets gennemførelse modtager du en detaljeret rapport med geostatistisk analyse, der giver dig indsigt i, hvordan dit produkt præsterer under forskellige forhold. Denne viden kan styrke både produktudvikling og din rådgivning til slutbrugere.

Vores engagerede team af forsøgsplanlæggere, forsøgsteknikere, agronomer og dataanalytikere sikrer en professionel gennemførelse af hele forløbet - fra planlægning til endelig rapportering.

Kontakt os for en uforpligtende samtale om, hvordan de heterogene markforsøg kan give dig dybere indsigt i dit produkts potentiale under realistiske markforhold.