Membranfiltrering i pilotskala

Beatriz Chambel Soares Vieira

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 21 56.

Billede af spiral anlæg

Membranfiltrering i pilotskala

Membranfiltrering er en effektiv teknologi til at separere komponenter i en væske. Teknologien er bredt anvendt indenfor bl.a. fødevare- og pharma-industri. Væsken med opløste eller uopløste komponenter tryksættes på den ene side af membranen, og afhængigt af membranens porestørrelse vil komponenter med en vis dimension passere over membranen, mens større komponenter tilbageholdes, hvilket resulterer i et permeat og et retentat.

Teknologien kan benyttes til at adskille og koncentrere alt fra større komponenter som fx. alger eller bakterier til mindre molekyler såsom opløste proteiner og peptider – eller sågar helt små salte. Teknologisk Institut råder over to typer cross-flow (også kaldes tangential-flow) fødevaregodkendte pilotskala anlæg til membranfiltrering. Afhængigt af den specifikke opgave vurderes det, hvilket af anlæggene der er bedst egnet.

  1. Spiralmembran-anlægget kan benytte 6” eller 8” spiralmembraner med et samlet overfladeareal omkring 20-30 m2. Kombinationen af stor membranoverflade og højt tryk resulterer i en høj kapacitet (op til 1000 L i timen) og samtidig reduceres fouling, dvs. tilstopning af membranens overflade grundet et højt flow langs membranoverfladen. Spiralanlægget kan benyttes til mikro- (MF), ultra- (UF) og nanofiltrering (NF) samt omvendt osmose (RO).
  2. SANI membran-anlægget, benytter særlige moduler med et samlet membranoverfladeareal på 7.5 m2 og arbejder under lavere tryk og flow end spiralanlægget. Membranerne vibrerer vertikalt for at reducere fouling og kan dermed opretholde en kapacitet på op til 200L i timen. SANI-membrananlægget kan benyttes til MF og UF, og udover pilotanlægget har vi også en mindre laboratorie-skala unit.

Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe dig med?

Membrananlæggene er en del af Teknologisk Instituts pilotanlæg til bioraffinering [NFP1] og indgår ofte som delproces i udviklingen af innovative produkter – enten i forbindelse med forsknings- og udviklingsprojekter eller i direkte samarbejder med virksomheder. Det er også muligt at få udført en enkelt filtrering af en specifik opløsning, ligesom vi også udfører lejeproduktion over længere perioder.
 

Tilbud og priser

Ved interesse kan du kontakte pilot manager Nikolaj From Petersen.

Billede af sani membran