
OEKO-TEX® CERTIFICERING - Tildeling, audit og opretholdelse af certifikater
Vælg side
For at opnå og opretholde en OEKO-TEX® certificering skal ansøgeren dokumentere fuld overensstemmelse med den pågældende standards tekniske krav og grænseværdier. Certificeringsprocessen forudsætter indsendelse af en formel ansøgning, repræsentative prøver til uafhængig laboratorietest samt underskrift på en juridisk bindende overensstemmelseserklæring (Declaration of Conformity) og accept af Terms of Use samt OEKO-TEX® Code of Conduct.
Forlængelse af certifikater
Alle produktcertificeringer er gyldige ét år ad gangen og opretholdes gennem årlig fornyelse samt løbende stikprøvekontrol (product control) af produkter fra markedet eller løbende produktion.
Produktcertificeringer skal dermed sikres forlænget inden udløb, hvis certificeringen ønskes opretholdt. Udfyldt og signeret ansøgningsskema og konformitetserklæring med alle relevante dokumenter, herunder underliggende certifikater og bilag, samt prøvningsmateriale skal fremsendes rettidigt og det anbefales at fremsende alt materiale 3 måneder før certifikatets udløb.
Nyt forlænget certifikat kan udstedes op til 3 måneder inden det bestående certifikat udløber. Dette påvirker ikke udløbstiden, som altid vil forblive den samme, medmindre en anden udløbsdato oplyses ønsket. Dette kan være forbundet med ekstra omkostninger.
Opretholdelse af kvalitetsstyringssystem og indhentning af gyldige underliggende certifikater
Virksomheden er ansvarlig for til en hver tid at have et tilstrækkeligt og implementeret kvalitetsstyringssystem, som skal indeholde
- Organisationsdiagram
- Procedurer for indkøb, produktion, sporbarhed, kvalitetskontrol (ind og ud), opbevaring og identifikation af råmaterialer
- Procedure for sikring af opretholdelse af gyldige underliggende certifikater
- Beskrivelse af håndtering af afvigelser
Virksomheden skal til hver en tid være i besiddelse af gyldige underliggende certifikater.
Audits
Som en fast integreret del af kvalitetssikringen skal der ved produktcertificeringer som udgangspunkt gennemføres fysisk audit (kontrolbesøg) på virksomheden minimum hvert tredje år. Ved nye kunder skal auditten gennemføres senest et halvt år efter certifikatets udstedelse. Hvis det skønnes relevant, kan audits gennemføres oftere, ligesom uanmeldte audits kan gennemføres, hvis det skønnes nødvendigt.
Der gælder særlige regler for audits ved STeP certificeringer, se under STeP.
Omkostningen for gennemførelse af audits skal betales af virksomheden.Hvis virksomheden afviser adgang, vil certifikatet/certifikaterne blive trukket tilbage, og omkostningen for auditten skal bæres af virksomheden.