 2 1920x1280.jpg)
PFAS-forurening i miljøet – hvad gør vi?
Der er i dag stort fokus på PFAS-forureninger hos kommuner, regioner, forsyningsselskaber og industrivirksomheder. De mange fund har i nogle tilfælde fundet vej til fødevarer og drikkevand med potentielle sundhedsskadelige effekter til følge. Med den nye vejledning til tilslutningstilladelser, som udkom i august 2025, er kravene til håndtering af PFAS skærpet yderligere for alle led i kæden.
Sammen med partnere fra industrien udvikler Teknologisk Institut nogle af de løsninger, som skal bidrage til oprensning af PFAS-forureninger i miljøet.
Hvad er PFAS?
Per- og polyfluoroforbindelser, som under ét betegnes PFAS, er en meget stor stofgruppe, der har været bredt anvendt industrielt. Forbindelserne er stabile og svært nedbrydelige i miljøet, og netop disse egenskaber er årsag til, at der selv efter mange år fortsat kan findes forureninger i både jord, overfladevand og grundvand.
Der findes over 6000 undergrupper af PFAS. Nogle af de mest kendte er PFOS, PFOA, PFNA og PFHxS. Disse fire PFAS-stoffer benævnes sum4 i Miljøstyrelsens skærpede kvalitetskrav.
Hvor kommer PFAS fra?Siden 1950’erne har PFAS indgået i talrige forbrugerprodukter – for eksempel:
|
Se også explaineren om PFAS på dr.dk
Skærpede krav
Miljøstyrelsen har siden 2020 skærpet kravene til, hvor meget PFAS der må forefindes i drikkevand, jord og grundvand, og i flere regioner pågår der derfor mange undersøgelser. Regionernes undersøgelser af grundvand i perioden 2014-2021 viser, at koncentrationen af PFAS-forbindelser på 68% af lokaliteterne overskrider det skærpede kvalitetskrav for grundvand på 0,002 µg/L for sum4.
– De omfattende fund af PFAS-forbindelser i miljøet indikerer, at kommuner og regioner i Danmark står over for en stor opgave i forhold til dels at karakterisere og kortlægge PFAS-forureningen og dels at rense jord eller vand for stoffet, siger Jonathan Guld Christensen, der er konsulent på Teknologisk Institut.
Med den nye vejledning til tilslutningstilladelser fra august 2025 er der kommet et endnu større fokus på miljøkvalitetskrav i vandmiljøet. Det stiller skærpede krav til udledere – primært kommunale renseanlæg og enkelte større industrivirksomheder – og kravene rækker bagud til alle virksomheder med tilslutningstilladelser. I praksis betyder det, at langt flere virksomheder og forsyninger nu skal forholde sig aktivt til PFAS i deres spildevand og dokumentere, at de overholder de nye krav.
Illustrationen viser, hvordan PFAS cirkulerer i miljøet (copyright: Teknologisk Institut). Se illustrationen som pdf her:
Teknologier på spring
Teknologisk Institut arbejder i flere projekter med at skabe nye muligheder for effektivt at fjerne PFAS fra jord og forurenet vand.
– Oprensning af PFAS fra jord og vand er stadig et felt under udvikling, men vi rykker os hele tiden – både gennem udviklingsprojekter og de kommercielle opgaver, vi løser. Vi arbejder med at kombinere simple og mere avancerede rensningsteknologier, som målrettes specifikke anvendelser. I dag ser vi flere og flere steder, hvor teknologien står i fuldskala og renser for PFAS, eksempelvis ved industrianlæg og deponier, siger Jonathan Guld Christensen.
Rensning af vand med aktivt kul er en velkendt metode, som fungerer godt i drikkevand og relativt rent grundvand. Men metoden kommer til kort, når vi har at gøre med spildevand og perkolat.
– Spildevand indeholder mange andre stoffer end PFAS, og når man forsøger at indfange PFAS-stofferne ved hjælp af adsorption, er de så at sige i konkurrence med alle de andre stoffer i vandet – stoffer, som er til stede i langt større mængder. Det er netop derfor, kombinerede rensemetoder er så vigtige.
Med de ekstremt høje PFAS-koncentrationer og de mange nye fund er det nødvendigt med nye effektive metoder for at fjerne PFAS.
Ny teknologi til rensning af jord og slam
I Danmark varetager regionerne undersøgelser af lokaliteter, der er under mistanke for PFAS-forurening. Forurening af jord kan udgøre en risiko for spredning til bl.a. grundvand og overfladevand, og oprensning kan derfor i alvorlige tilfælde være nødvendigt.
Rensning af PFAS-forurenet jord og slam er et område, hvor der arbejdes med flere lovende tilgange. Traditionelt oprenses forurenet jord ved opgravning og efterfølgende deponi eller termisk behandling ved høje temperaturer – en metode, der er både energi- og omkostningstung.
Teknologisk Institut arbejder aktivt med nye metoder, der kan gøre oprensningen mere effektiv og bæredygtig. I et VUDP-projekt undersøger vi, hvordan PFAS kan udvaskes fra spildevandsslam, så næringsressourcerne kan nyttiggøres. Projektet afsluttes med resultater ved udgangen af 2026.
Fremtidens løsning på PFAS i slamhåndtering
– Med de ekstremt høje PFAS-koncentrationer og de mange nye fund er det nødvendigt med nye effektive metoder for at fjerne PFAS fra jord og spildevandsslam og dermed nyttiggøre jorden og næringsressourcerne, siger Jonathan Guld Christensen, Teknologisk Institut.
PFAS i vand
PFAS-forbindelserne er fundet i overfladevand, drænvand, perkolat og grundvand i Danmark. Forurenet grundvand kan renses effektivt ved oppumpning og efterfølgende vandbehandling med adsorption til aktivt kul eller resiner. I drikkevand, virker aktivt kul efter hensigten ift. mange af PFAS-forbindelserne (herunder PFOS og PFOA). Dog skal det samtidig nævnes, at vi som udgangspunkt i Danmark ikke renser drikkevand. Rensning med fx aktivt kul kræver derfor særlig dispensation.
– Heldigvis har vi som udgangspunkt teknologi, der kan rense grundvand og dermed drikkevand for mange af de giftige forbindelser når der er behov. Vand fra for eksempel brandøvelsespladser eller lossepladser indeholder mange andre organiske forbindelser, og disse stoffer konkurrerer med PFAS. Dermed opbruges rensekapaciteten uforholdsmæssigt hurtigt, hvilket resulterer i en omkostnings- og energitung løsning, fortæller Rikke Markfoged, Teknologisk Institut.
Forsøg med rensning af PFAS-holdigt drænvand fra losseplads (perkolat). Opstilling på Teknologisk Institut.
Kombinerede rensemetoder til komplekse vandtyper
Teknologisk Institut har sammen med Aquarden Technologies, H2O Nordic, Eden AquaTech og DTU samt danske og udenlandske deponier og vandværker udviklet og afprøvet teknologier, der effektivt kan håndtere komplekse vandtyper som perkolat fra deponier og drænvand.
Centralt for teknologien er forbehandling som middel til at øge effektiviteten af PFAS-fjernelse markant. Resultaterne fra projekterne viser, at driftsomkostningerne kan nedbringes med mere end en faktor 3 sammenlignet med ingen forbehandling, samtidig med at flere PFAS-forbindelser fjernes.
Gennem forbehandling, opkoncentrering og fjernelse kan vand med komplekse forureningsbilleder renses effektivt for PFAS. Teknologien er allerede taget i brug flere steder i Danmark og Norden og er en relevant løsning for bl.a. industrispildevand, perkolat fra deponier og drænvand fra brandøvelsespladser.
Læs mere om de afsluttede udviklingsprojekter:
PFAS-inator: eliminering af uønskede PFAS-forbindelser fra vand
Destruktion af PFAS efter oprensning
Effektiv oprensning af PFAS fra jord og vand er kun en del af løsningen. Når PFAS-forbindelserne er opkoncentreret og fjernet, skal de destrueres for at sikre, at stofferne ikke ender i miljøet igen.
Destruktion af PFAS er et område under udvikling, og Teknologisk Institut har arbejdet med emnet som en del af både PFAS-inator- og Treatment Train-projekterne, hvor destruktionsteknologi fra Aquarden Technologies har indgået i de samlede renseløsninger. Målet er at kunne tilbyde en sammenhængende kæde fra oprensning til endelig destruktion af PFAS-forbindelserne.
TFA og kortkædede PFAS – et voksende fokusområde
Mens de længere kædede PFAS-forbindelser som PFOS og PFOA længe har domineret opmærksomheden, er der i dag stigende fokus på trifluoreddikesyre (TFA) og andre kortkædede PFAS-forbindelser. Disse stoffer er udbredte i miljøet, bl.a. som nedbrydningsprodukter af pesticider og industrielle processer, og de udgør en voksende udfordring, fordi de er vanskelige at fjerne med konventionelle rensemetoder.
Teknologisk Institut arbejder aktivt med TFA og kortkædede PFAS – både i udviklingsprojekter og i kommercielle opgaver. Det er et område, hvor vi løbende opbygger ny viden om både forekomst, analyse og rensemuligheder.
Teknologisk Institut i medierne om PFAS
Ambitiøst og omfattende - potentielt PFAS-forbud får rosende ord med på vejen (dr.dk)
Løsning er på vej: PFAS-forurenet jord kan blive renset i Randers (indslag i RADIO4)
Ved Vestkysten var vandet vores ven - nu frygter vi, at vi bliver syge af det (zetland.dk)
Hvad er PFAS Explainer (dr.dk)
Sorø vil teste drikkvand for PFOS (tv2east.dk)
Her er teknologierne til at fjerne PFAS - for dyre, siger danske renseanlæg (Ingeniøren)
Læs også:
PFAS-inator: eliminering af uønskede PFAS-forbindelser fra vand