Rockwool’s stenuldsisolering blev sat på prøve

ROCKWOOL producerer stenuldsisolering, der bruges i bygninger for at forhindre spredning af brand. Test er afgørende for at sikre, at disse materialer begrænser flammeudbredelsen. Avancerede analyser udført af Teknologisk Institut har givet ny viden om brandsikkerheden af ROCKWOOL’s isolering.

Folk bør kunne forvente, at deres hjem, arbejdspladser, skoler og hospitaler er sikre, men bygningsbrande kan ske. Og når det sker, afhænger sikkerheden for både beboere og redningsfolk af, hvordan bygningen reagerer under branden.

Brande i moderne bygninger spreder sig 5-10 gange hurtigere end for 50 år siden. Dette skyldes især den udbredte brug af plast og syntetiske materialer, som brænder hurtigt. For at imødegå dette har ROCKWOOL udviklet stenuldsisolering, som kan modstå temperaturer op til 1000°C. Det skal hjælpe med at inddæmme brande og sænke deres spredning. Derudover udsender stenulden ikke betydelige mængder giftig røg.

Materialet testet med avancerede værktøjer

For at indsamle de nødvendige data arbejdede ROCKWOOL sammen med Teknologisk Institut og det tyske forskningscenter DESY, der råder over en avanceret partikelaccelerator.

To forskellige metoder blev brugt til at undersøge, hvordan stenulden reagerer på høje temperaturer. På Teknologisk Institut gav elektronmikroskopi detaljerede billeder af, hvordan varmen påvirker materialet på mikroskopisk niveau. Hos DESY viste røntgenanalyse, hvordan varmen ændrer materialets struktur på atomart niveau.

Servicen fra Teknologisk Institut var veltilrettelagt, rettidig og rapporten var meget detaljeret. Vi fik unikke indsigter, der har øget vores forståelse for, hvordan vores produkter opfører sig under givne forhold, og vi ser frem til fremtidige målinger på store forskningsinfrastrukturer

- Denis Okhrimenko, ROCKWOOL

Vigtige egenskaber forbliver intakte

Testene viste, at når stenuldsisoleringen udsættes for høje temperaturer, ændrer de små fibre i materialet form og struktur på mikroskopisk niveau. For eksempel kan fibrenes opbygning og atomernes organisering skifte, når materialet opvarmes. Dette er en normal proces, når materialer udsættes for ekstreme forhold.

Figur 1. Tværsnit af multioxid-glasfiber visualiseret med tilbagespredt elektronmikroskopi før og efter varmebehandling af en stenuldsfiber.

Disse mikroskopiske ændringer svækker dog hverken stenulden eller påvirker dens vigtigste egenskaber. Selv efter opvarmning til 1000°C bevarer materialet sin overordnede styrke og form. Og vigtigst af alt fungerer det stadig som brandbarriere og afgiver ikke farlig røg. Med andre ord: Selvom stenulden under et mikroskop ser en smule anderledes ud eller opfører sig anderledes efter opvarmning, forbliver dens vigtigste sikkerhedsegenskaber de samme og kompromitteres ikke.

Muliggør yderligere forskning

Ved at bruge både avancerede billeddannelsesteknikker og røntgenmetoder kunne forskerne se i detaljer, hvordan stenuldsfibrene ændrer sig både på atomart og mikroskopisk niveau, når de udsættes for varme. Denne viden hjælper os til bedre at forstå, hvorfor stenuld er så effektiv en brandhæmmende isolering. Studiet viser også, at brugen af store europæiske forskningsanlæg med avancerede partikelacceleratorer kan give værdifuld indsigt. Det åbner nye muligheder for fremtidig forskning, som kan gøre byggematerialer endnu mere sikre og effektive.

- Det var en fantastisk oplevelse. Jeg har aldrig tidligere foretaget målinger på store forskningsinfrastrukturer, og servicen fra Teknologisk Institut var en værdifuld støtte, som gav en hurtig opstart og fremdrift i mit Ph.d.-projekt mellem Rockwool og Aarhus Universitet, siger Krestine Rasmussen, industriel Ph.d.-studerende fra Aarhus Universitet.