Sådan udnytter du resterne fra julemaden

Anette Granly Koch

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 25 39.

brug resterne fra julebordet

Sådan udnytter du resterne fra julemaden

Uanset om det gælder selve julemiddagen eller en julefrokost, så står vi ofte tilbage med rester. Her får du et par gode råd til at undgå, at resterne bliver til madspild.

Der er flere gode grunde til at gemme resterne fra julemiddagen og diverse julefrokoster. Her er lidt inspiration til, hvordan du kan bruge dem:

  • Lad være med at købe ind til natmad. Spis rester i stedet
  • Brug resterne i nye retter: fx i salater, sammenkogte retter eller på rugbrødsmaden
  • Invitér venner og familie på ”reste-julefrokost”. I stedet for at indkøbe og lave ny mad, kan du invitere familie og venner til buffet, hvor alle tager deres rester med

Så længe må maden stå fremme

Vil du gemme resterne fra julebordet, så sørg for at få maden på køl indenfor et par timer. Det gælder både kartoflerne, rødkålen, anden, flæskestegen og sovsen. Så kan maden sagtens varmes op igen og spises i dagene efter.

Pak kød og grønt for sig

Når du vil gemme resterne fra julebordet, er det vigtigt at sørge for at pakke kød og grønt for sig. Du skal altså ikke gemme flæskesteg, rødkål og kartofler i den samme beholder.

– Hvis du blander kød og grønt, når du gemmer rester, kan du overføre bakterier fra den ene fødevare til den anden. Det øger risikoen for, at maden bliver dårlig, og du kan gøre dig selv og dine gæster syge, forklarer Anette Granly Koch, faglig leder og specialist i fødevaresikkerhed på Teknologisk Institut.

Maden fra julefrokosten kan også gemmes

Holder du julefrokost, kan du også gemme resterne herfra. Her følger anbefalinger fra Anette Granly Koch til, hvordan du gemmer resterne fra julefrokosten:

  • Sild og kogte æg: Sættes på køl med det samme. Sæt lidt frem ad gangen og hold resten på køl.
  • Lune fiskefileter: Sættes på køl umiddelbart efter, I har spist.
  • Tarteletter: Tag lidt ind på bordet ad gangen, og stil resten på køl, så kan det varmes op og bruges igen dagen efter.

Sådan opvarmer du resterne af julemaden

Når du skal varme resterne op dagen efter, så sørg for, at det bliver varmet igennem til 70 grader celsius. Så er du sikker på, at eventuelle bakterier dør.